01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Moder Jords Dag

Moder Jords Dag

Tirsdag, 19. april, 2011, 10:56:14

Den internationale Moder Jords Dag markeres i København for anden gang med arrangementer på Halmtorvet, i Trekronergade 26 i Valby og i Vanløse Kulturhus.

af Moder Jords Dag-komiteen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

KØBENHAVN – »Menneskeheden har en fælles interesse i at beskytte jorden«, udtalte den bolivianske præsident Evo Morales, da FN i 2009 udnævnte 22. april til »Interna­tional Mother Earth Day«.

Moder Jords Dag hænger sammen med Rio-deklarationen fra 1992, som fastslog, at vi skal søge at leve i harmoni med naturen og sikre en retfærdig balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige behov for nutidige og fremtidige generationer.

FN lægger vægt på, at vi kan lære meget af de oprindelige folk, der har bevaret en tæt kontakt til naturen, og af småbønderne, der med bæredygtige produktionsmåder kan forsyne menneskeheden med sunde fødevarer. En omsorgsfuld forvaltning af Jorden og dens svindende naturressourcer er et fælles ansvar.

I København markerer vi for anden gang den internationale Moder Jords Dag. Kom og vis Jorden din kærlighed og respekt sammen med os, og vær med til at fortsætte denne smukke tradition.

Det handler om Moder Jords Rettigheder.

Program

Fejringfredag 22. april:

Kl. 15-17:Halmtorvet: Ceremoni og fejring med musik, sang, taler med mere.

Kl. 17-18: Optog for Moder Jord til Trekronergade 26 i Valby. Medbring egne bannere og paroler, blomster, forsytia eller andre forårsgrene.

Fra kl. 18: Trekronergade 26: Fest med vegetarmad og drikke til billig pris, under-holdning, åben mikrofon.

Symposiumlørdag 23. april:

Kl. 10-17: Trekronergade 26:

Videofilm, stille reflektion. Formålet er at inspirere og motivere os alle til at deltage i skabelsen af en socialt ret­færdig, økologisk bære­dygtig tilstedeværelse på jorden.

Seminar for Moder Jord lørdag 30. april:

Kl. 11-16: Vanløse Kulturhus:

Omstilling til bæredygtighed.

Temaer: Bylandbrug og omstillingsbyer, menneskets natur, »Modvækst«, byggefaglig bæredygtighed, fremskridt uden vækst, Cuba-eksemplet. Debat og oplæg fra fagfolk. Kulturhusets café er åben.

Se udførligt program på Facebook-gruppen: Moder Jords Børn og på: www.hummingbee.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. apr. 2011 - 10:56   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser