Danske bønder bør tænke fremad og ikke kun kortsigtet. Halmen som organisk materiale er yderst vigtig både for jordstrukturen, afgrøderne og bindingen af næringsstoffer.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/05-udtal-halm-068.jpg)
fra Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land v/ bestyrelsesmedlemmerne Jan Olesen, Steen Jørgensen og Jens Kurt Nielsen
Afbrænding af halm bør forbydes! Landbrugsjordens frugtbarhed er i dag alvorligt truet, fordi den nødvendige tilførsel af kulstof fra halm udebliver.
Hvis landbrugsjordens frugtbarhed skal bevares for fremtidens fødevareproduktion, skal halmen anvendes enten nedmuldet på marken eller som strøelse og foder til dyrene.
Frie Bønder – Levende Land hilser det velkommen, at DONG har sat sine halmvarmeværker til salg, og at Studstrupværket nu erstatter halmen med billigere træpiller.
Samtidig advarer vi imod at følge Danske Halmleverandørers opfordring til at kræve, at halm fortsat skal være en vigtig energikilde i Danmark.
Danske bønder bør tænke fremad og ikke kun kortsigtet. Halmen som organisk materiale er yderst vigtig både for jordstrukturen, afgrøderne og bindingen af næringsstoffer.
Nedpløjningen af halm bidrager også til CO2-binding med positiv klimaeffekt. Flere og flere indser derfor det vigtige i at nedmulde halmen og i at anvende den til fast gødning.
jordens Frugtbarhed
Det vil være langt klogere at sikre landbrugsjordens frugtbarhed i fremtiden end at brænde halmen af i kraftvarmeværker, hvor økonomien for øvrigt kun kan hænge sammen med store statstilskud.
Det siger sig selv, at planerne om bygning af fabrikker til fremstilling af ethanol fra halm også øjeblikkeligt bør skrinlægges.
I 1990 var Jan Olesen ulandsfrivillig i Zambia, hvor han lærte de lokale bønder at plante træer for at undgå ørkenspredning. Nu ser han det som sin opgave at råde danske landmænd fra at skabe jorderosion og golde jorde gennem udpining og fjernelse af organisk materiale.
Danske Halmleverandørers udmeldinger om halm til energi er forkastelig og bør mødes med en konsekvent boykot.
kulstoffet til jorden
Bekymringen deles i øvrigt af seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Per Schjønning, der mener, at vi får et stort problem med for lidt organisk materiale i jorden på især lerholdige jorde.
Derfor anbefaler Schjønning, at danske landmænd nedmulder halmen, bruger efterafgrøder og anvender fast husdyrgødning på marken.
Frie Bønder – Levende Land finder det på denne baggrund desuden uanstændigt at forbyde jordbearbejdning efter høst og frem til 1. november, således som det er hensigten i regeringsblokkens såkaldte Grøn Vækst-plan. Det vanskeliggør jordens omsætning af halmen.
Frie Bønder – Levende Land opfordrer såvel lovgivere som landmænd til at handle nu, så kulstoffet fra halmen kommer i jorden, hvor det hører hjemme og gør gavn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278