De pæne tanker fra 2008, hvor vi skulle slås for ligeløn og ordentlige lønforhold, og hvor en stor del af de offentligt ansatte gik i konflikt for at opnå dette, er fuldstændig glemt i resultatet for OK11.

fra DKP Fagligt Udvalg

Overenskomstforhandlingerne for det offentlige område, er nu overstået.

Den kampgejst og forståelse for de ansattes situation, der var toneangivende i 2008, er blevet afløst af opgivenhed og manglende tro på muligheder.

Den overenskomst, som i flotte ord af forhandlerne i 2008 blev udråbt til »århundredets bedste«, er – uden at de denne gang siger det højt – blevet afløst af århundredets værste.

Man får, kort fortalt, en overenskomst, der IKKE sikrer reallønnen, der IKKE generelt giver bedre sikring i ansættelsen, og som giver mindre medindflydelse for medarbejderne gennem MED-systemet.

De pæne tanker fra 2008, hvor vi skulle slås for ligeløn og ordentlige lønforhold, og hvor en stor del af de offentligt ansatte gik i konflikt for at opnå dette, er fuldstændig glemt i resultatet for OK11.

Argumentet for dette resultat skulle øjensynligt findes i den dårlige økonomiske situation, Danmark befinder sig i, grundet den økonomiske krise.

En krise, der er skabt af pengeinstitutter, finansieringsselskaber, børsspekulanter og andet godtfolk, som har deres dagligdag langt væk fra de opslidende arbejdsforhold, som mange offentligt ansatte arbejder under.

Det er ligeledes en krise, hvor den danske borgerlige regering ser det som en kærkommen mulighed, for at tvinge kommunerne til dårligere offentlig service og mindre velfærd.

Helt i tråd med deres liberalistiske drømme, om en minimalstat.

Man kan med rette spørge: »Hvem skabte krisen, og hvem betaler prisen?«.

Svaret er bare desværre givet på forhånd. De offentligt ansatte, skal nu betale for dén spekulationsfest, som de ikke har været en del af.

Det er IKKE i orden.

Danmarks Kommunistiske Partis faglige udvalg opfordrer alle offentligt ansatte til at stemme NEJ til de indgåede forlig.

De mange ansatte, som i månedsvis konfliktede i 2008, og som i solidaritetens navn forlangte ligeløn og bedre lønforhold, skal ikke føle at, deres strejke var forgæves.

De krav der blev rejst i 2008, var både realistiske, rimelige og funderet i den konkrete virkelighed, som mange offentligt ansatte oplever til hverdag.

Kravet om ordentlige løn- og ansættelsesforhold er samtidig et krav om ordentlig velfærd.

DKP’s faglige udvalg støtter ubetinget dette krav.