Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DDF Korea) rækker hånden frem for fred og genforening i Korea og stop for konfrontation og fjendtlighed.
fra Venskabsforeningen Danmark-Den demokratiske folkerepublik Korea
I lyset af den meget spændte og krigstruende situation i Korea har de tre politiske partier (Koreas Arbejderparti, Koreas Socialdemokratiske Parti og Chondoistpartiet), samt en række masseorganisationer sammen med regeringen i DDF Korea (Nordkorea) sendt et vigtigt fælles forslag til myndighederne og offentligheden i Sydkorea.
Det skete den 5. januar 2011.
I det fælles forslag fra DDF Korea opfordres Sydkorea til at åbne for en ny æra med bred nord-syd dialog om genforening, fred og fremgang med deltagelse af alle parter i Sydkorea – såvel regeringen som alle politiske partier og faglige- og folkelige organisationer.
Fællesforslaget kommer nu efter tre år uden nord-syd dialog og med en stadigt mere krigstruende konflikt og konfrontation mellem Nord- og Sydkorea. I forslaget fra DDF Korea hedder det, at krig og konfrontation aldrig vil kunne udgøre løsningen på de stadigt store uløste problemer i Korea.
I fællesforslaget fra DDF Korea hedder det videre, at man i nord er rede til at møde repræsentanter for både regeringen og samtlige partier og organisationer når som helst og hvor som helst i Korea – hellere i dag end i morgen.
Parterne skal mødes for at genoptage dialogen om de vigtigste spørgsmål i dagens Korea såsom afspænding, fredssikring, forsoning og samarbejde mellem Nord og Sydkorea.
Ligeledes hedder det i forslaget fra DDF Korea, at Nord og Syd som første skridt omgående skal stoppe al truende og provokerende adfærd, smædekampagner og lignende, der kun er egnet til at skabe misforståelser, fjendebilleder og mistillid og skærpe konfrontationen og krigsfaren.
Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea støtter fuldt ud dette vigtige fælles initiativ fra både regeringen, politiske partier og organisationer i DDF Korea.
Vi udtrykker vort håb om, at nord og syd i Korea igen kan mødes til fredelig dialog om de mange uløste problemer på Koreahalvøen. Stop for fjendtlighederne i Korea og genoptagelse af nord-syd dialog og samarbejde skal igen have en chance.
Vi opfordrer den danske regering, danske politiske partier og organisationer til at tage positivt imod det nye fælles initiativ fra DDF Korea.
Fællesforslaget fra DDF Korea kan findes på engelsk på http://www.kcna.co.jp/index-e.htm
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278