Vi kan via overenskomsterne aftale os til bedre seniorpolitiske ordninger, bedre muligheder for at kombinere efterløn med arbejde.
fra Socialpædagogerne v/ formand Benny Andersen
En socialpædagog, som gennem et langt arbejdsliv har løftet, båret, brugt sig selv og har arbejdet i døgnrytme, kan naturligvis ikke det samme, som da hun var 30.
Vores arbejde er hårdt for krop og for sjæl. Derfor har vi også brug for efterlønnen, og for muligheden for at kunne trække os tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen.
Til gengæld kan der aftales mange andre ting, der kan forbedre arbejdsvilkårene og forlænge arbejdslivet for socialpædagoger. Det er nedslidningen på krop og sjæl, vi skal gøre noget ved. Ikke hjælpen og rettighederne, når det er nødvendigt, altså efterlønnen.
Det er fint og rigtigt, at seniorer kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og vi kan gøre noget. Vi kan via overenskomsterne aftale os til bedre seniorpolitiske ordninger, bedre muligheder for at kombinere efterløn med arbejde.
Gode eksempler på det er de krav, de kommunalt og regionalt ansatte i de aktuelle overenskomstforhandlinger har stillet, om at fastholde de eksisterende seniordage og seniorordninger, samt muligheden for at kombinere efterløn med deltid.
Også de aftaler, der indgås om arbejdstidstilrettelæggelse, er et instrument til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278