fra Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea
Konfrontationen og den militære optrapning og krigsøvelser i Korea må omgående stoppe.Vi finder, at den eneste farbare vej er at vende tilbage til en fredelig dialog.
Den langvarige og særdeles højspændte situation i Korea blev i går (den 23. november, red.) desværre til direkte væbnet konflikt i området omkring øen Yonpyong i farvandet tæt på sydkysten i den nordkoreanske Sydhwanghaeprovins.
I samme område afholder Sydkorea og USA i disse dage en stor, aggressiv krigsøvelse med blandt andet landgangsfartøjer vendt imod DDF Korea. Øvelsen har kodenavnet Hoguk og i den deltager over 70.000 soldater. Under denne krigsøvelse har sydkoreanske flådefartøjer gentagne gange overskredet den nordlige grænselinje i farvandet og endog skudt flere granater i havet ind i DDF Koreas territorialfarvand.
Efter gentagne advarsler så DDF Koreas væbnede styrker i går ikke andre muligheder end at besvare provokationerne ved at angribe en militærbase på Yonpyong, der beklageligvis også medførte få civile ofre.
Da advarslerne ikke havde effekt fandt DDF Korea, at man ikke havde andre valg end at vise, at advarslerne ikke blot var tom tale.
Vi finder, at Sydkoreas myndigheder og USA må bære det fulde ansvar for den meget alvorlige udvikling i Korea, samt ansvaret for ofrene for angrebet på militærbasen på Yonpyong. Ved afholdelse af aggressive flådeøvelser og afskydning af granater helt op til og ind over DDF Koreas farvande har Sydkorea og USA ensidigt eskaleret situationen til det ekstreme.
Dertil kommer, at Sydkorea og USA leger ekstra uansvarligt med ilden ved at afholde flådeøvelse i et konfliktområde, hvor Nord-Syd demarkationslinjen fra våbenhvileaftalen i 1953 aldrig er blevet færdigforhandlet og endelig fastlagt, hvad angår farvandene ud for Koreas vestkyst.
Vi er meget bekymret over den militære højspændte udvikling i Korea. Vi finder, at USA’s og Sydkoreas nærmest permanente afholdelse af krigsøvelser skal ses som forsøg på at eskalere situationen, således at der opstår påskud til en konflikt, der kan føre til det socialistiske Koreas fald.
Som led i denne optrapning er et amerikanske hangarskib nu på vej til området, og senest har en USA ledet »undersøgelseskommission« fastslået, at den sydkoreanske korvet Cheonan blev sænket af DDF Korea i marts i år. Det til trods for at DDF Korea i en ny rapport grundigt har dokumenteret, at der er tale om falske fabrikerede »beviser«, og til trods for Sydkoreas og USA’s kategoriske afvisning af nordkoreansk og kinesisk deltagelse i de tekniske undersøgelser.
Konfrontationen og den militære optrapning og krigsøvelser i Korea må omgående stoppe.
Vi finder, at den eneste farbare vej er at vende tilbage til en fredelig dialog ved genoptagelse af sekspartsforhandlingerne, start på forhandlinger om en fredsaftale til erstatning af den gamle våbenhvileaftale og endelig en genstart af den nord-sydkoreanske dialog og samarbejde på grundlag af indholdet i Nord-Syd Fælleserklæringerne fra 2000 og 2007.
Vedtaget på generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea den 24. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278