Danmark må arbejde aktivt for at sikre FN’s direkte deltagelse i G20, samt deltagelse i tilsvarende centrale og nye fora.
fra FN-forbundet
Danmarks samarbejde med andre lande i FN er den eneste vej til at løse helt afgørende globale problemer omkring konflikter, masseødelæggelsesvåben, menneskerettigheder, klima, fattigdom og terror.
Holdbare løsninger kan kun findes, hvis der i FN-regi kan etableres forståelse og samarbejde på tværs af nationale interesser, politiske systemforskelle og religiøse bindinger. Regeringen har udadtil holdt høj profil i FN-sammenhæng:
Det klare engagement i Durban II-konferencen om racisme og værtskab for Klimatopmødet i København i 2009; »førertrøjen« i det Udviklingstopmødet i New York, hvor respekt for menneskerettighederne blev understreget.
Men når det kommer til praktisk politik, er der ofte langt fra de flotte ord til konkret handling.
I overensstemmelse med Folketingets vedtagelse, hvori det fastslås: »at Danmarks medlemskab af og engagement i FN spiller en central rolle i Danmarks internationale samarbejde«, henstiller FN-forbundet til Regeringen:
*at Danmark arbejder for en dybtgående reform af FN’s institutionelle muligheder for at varetage løsningen af globale økonomiske og finansielle udfordringer,
* at Danmark, indtil realiseringen af en sådan reform, arbejder aktivt for at sikre FN’s direkte deltagelse i G20, samt deltagelse i tilsvarende centrale og nye fora,
* at Danmark udarbejder en »handlingsplan« som opfølgning på slutdokumentet fra FN’s Udviklingstopmøde, hvoraf det fremgår, hvordan man fra dansk side vil støtte arbejdet med at realisere 2015-målene i overensstemmelse med de vedtagne retningslinier,
* at Danmark i behandlingen af sager vedrørende asyl og modtagelse af flygtninge nøje følger de af UNHCR udformede vejledninger og henstillinger, og undlader at lægge ansvaret over på andre lande, som mangler ressourcer til at varetage opgaven,
* at Danmark arbejder for en international retsorden, hvor de, som gør sig skyldige i grove krænkelser af menneskerettighederne og brud på folkeretten, stilles til ansvar, således at straffrihed ikke tolereres,
* at Danmark via sin ratifikation sikrer at underskrevne konventioner kan træde i kraft hurtigst muligt, således at årelange forsinkelser, som tilfældet har været med FN’s konvention om beskyttelse mod tvangsforsvindinger, undgås.
Vedtaget på landsmødet den 31. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278