Regeringens såkaldte ghettoinitiativ er en sørgelig understregning af regeringens egen manglende evne til at løse alvorlige samfunds­problemer.

fra Danmarks Lejerforeninger

Regeringens såkaldte ghettoinitiativ indeholder nogle meget diskutable definitioner på ghettoer.

Selve ghettobegrebet er dybt problematisk og diskriminerende. Ud over det indeholder publikationen, »Ghettoen tilbage til samfundet« gode intentioner, men mangler virkemidler, der står mål med problemernes omfang.

Regeringen bidrager selv til at skabe problemerne gennem sin fattigdomsskabende politik på blandt andet social-, beskæftigelses- og flygtningeområderne.

Regeringens såkaldte ghettoinitiativ er en sørgelig understregning af regeringens egen manglende evne til at løse alvorlige samfundsproblemer. Et eksempel er regeringens idé om at skabe flere job i de udsatte boligområder.

Det er et sympatisk, men virkelighedsfjernt ønske. Det fremsættes samtidig med, at regeringen tvinger kommunerne til at fyre tusinder af medarbejdere, og samtidig med at den private sektor nedlægger stillinger i stort omfang.

Der er heller ikke i udspillet nævnt en eneste konkret idé til, hvordan man kan skabe disse job.

Realiteten er, at der ikke er nogen udsigt til bedring af beskæftigelsen i de udsatte boligområder, så længe arbejdsløsheden er høj i det øvrige samfund. Tværtimod har regeringens samlede politik den helt modsatte virkning.

På det almene boligområde indeholder udspillet nogle få konkrete forslag, for eksempel planen om at rive boligblokke ned for at åbne de udsatte boligområder mod samfundet udenfor.

Regeringens tanke er, at Landsbyggefonden skal tvinges til at afsætte en halv milliard kroner over de næste tre år til nedrivning af boliger. Vi må advare mod dette forslag. Sandsynligvis vil pengene være spildt. En nedrivning af gode boliger løser intet i sig selv. 

For det første fordi folk skal genhuses et andet sted. For det andet fordi ideen forudsætter, at de frigjorte arealer inde i de udsatte boligområder kan bruges til noget andet, for eksempel aktive rekreative friarealer, erhvervsbyggeri eller andet.

gammel vin

Det giver kun mening, hvis der i øvrigt er et behov for sådanne projekter, og i så fald er der adgang til at gennemføre saneringen efter nugældende byfornyelseslovgivning. Der er altså tale om gammel vin på nye flasker. 

Det er i øvrigt typisk for regeringen, at den ikke vil afsætte penge til at realisere disse nedrivningsplaner. Regeringen regner angiveligt med, at det er de almene beboere, der gennem deres opsparing i Landsbyggefonden skal betale nedrivningerne. 

Vi vil indtrængende opfordre partierne bag de tidligere beslaglæggelser af Landsbyggefondens penge – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale – til, at de modsætter sig, at der på denne måde nyttesløst bruges løs af lejernes penge. 

lynjustits

Regeringen ønsker, at det skal blive lettere for udlejere at udsætte lejere, der beskyldes for groft at overtræde ejendommens husorden. Det skal ske ved indførelse af en slags lynjustits.

Boligretterne skal øjensynlig sættes ud af spillet ved husordenssager. Fogedretten skal efter afhøring af nogle få vidner kunne beslutte, om et lejemål skal ophæves.

Man må formode, at anke af fogedretternes kendelser ikke skal kunne få opsættende virkning, for ellers vil man ikke kunne nå målet om en hurtigere udsættelse af lejerne. 

En sådan lovændring vil betyde tilsidesættelse af helt grundlæggende retssikkerhed, og det må Danmarks Lejerforeninger på det kraftigste modsætte sig og advare imod. Indførelse af lynjustits og standretter hører ikke til i et civiliseret samfund.

Vi ser gerne en mere effektiv og frem for alt hurtigere domfældelse af dem, der faktisk overtræder husordenen, men det må ikke ske på bekostning af retssikkerheden. 

Enhver indskrænkning i retssikkerheden vil ramme uskyldige. Den manglende retssikkerhed vil desuden kunne misbruges til at udhule lejelovgivningens opsigelsesbeskyttelse. 

Vedtaget på det ordinære landsmøde den 30. oktober.