13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen ønsker voldsomme besparelser på uddannelsesområdet

Regeringen ønsker voldsomme besparelser på uddannelsesområdet

Torsdag, 11. november, 2010, 10:41:40

Vi forlanger, at regeringen laver en samlet beskæftigelsespolitik, som kan sikre Danmark højtkvalificeret arbejdskraft også i fremtiden

fra Metal Hovedstaden. Teknologi & Kommunikation

I regeringens forslag til finanslov 2011 er der voldsomme besparelser på efteruddannelses-området. AMU-skolerne skal spare 80 millioner kroner, og taksterne for gennemførte kurser reduceres med op til 24 procent.

Ifølge foreningen Danske Erhvervsskoleledere betyder det, at der totalt set reduceres med 500 millioner kroner i 2011.

Endvidere reducerer regeringen satserne for VEU-godtgørelse med 20 procent, hvilket er med til at fordyre virksomhedernes og vores medlemmers udgifter til voksen- og efteruddannelse markant. Samtidig skal det bemærkes, at befordringstilskuddet den 18. oktober 2010 blev nedsat til 0,95 kroner pr. kilometer.

Skolerne rammes hårdt af det faldende aktivitetsniveau samt af de kraftigt forringede vilkår for kursister og arbejdsgivere.

På baggrund af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed har der været et opsving i antallet af deltagere på efteruddannelse. Ude i virksomhederne har AMU-systemet også vist sit værd. Efteruddannelse er i de seneste år blevet flittigt brugt for at forhindre arbejdsfordeling eller afskedigelser. Opgradering af kompetence er ikke kun en fordel for os faglærte, men mindst lige så vigtig for virksomhedernes udvikling og den danske økonomi.

Mange af vores arbejdsløse kollegaer har fået udbygget deres kompetencer, de har udnyttet retten til seks ugers selvvalgt uddannelse. Heldigvis er det også lykkedes, at få jobcentrene overbevist om 12 ugers forløb i eksempelvis automatik og procesteknik. Der er også kom-met nye AMU-kurser til, eksempelvis certifikatkursus til Microsoft server 2008, som har været en stor succes og hjulpet mange tilbage i arbejde.

Nu har denne positive udvikling fået et brat stop - regeringen lægger en bombe under systemet.

Trods det udtaler undervisningsminister Tina Nedergaard; »finanslovsforslaget for 2011 sikrer et forsvarligt økonomisk grundlag for videreførelse af regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske indsats«.

Regeringen vil helt og fuldt sætte udviklingen af efteruddannelsen i stå. Vi kan på nuværende tidspunkt forudse, at mange vigtige kurser ikke vil blive gennemført, og at der ikke vil blive udviklet nye, da det vil være ren underskudsforretning for skolerne.

Vi forlanger, at regeringen laver en samlet beskæftigelsespolitik, som kan sikre Danmark højtkvalificeret arbejdskraft også i fremtiden!

Vedtaget på årsmødet den 3. november

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2010 - 10:41   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser