fra Bygge- Anlægs- og Trækartellet
I Bygge-, Anlægs- og Trækartellet har vi modtaget beskæftigelsesminister Inger Støjbergs meddelelse om udsættelse af RUT-registrering med stor undren.
Det er stærkt utilfredsstillende, at online-registrering ikke kan være færdig per 1. oktober som lovet, men skal udsættes til 1. januar 2011.
Det værste ved udsættelsen er dog, at dele af de lovstramninger, som Folketinget nu har vedtaget, også udsættes.
I Bygge-, Anlægs- og Trækartellet vil vi arbejde for, at lovstramningerne og de skærpede krav, der stilles til udstationerende virksomheder og til deres hvervgivere, får effekt, som det allerede er besluttet og meddelt omverdenen.
Hvis ikke man kan registrere sig som udstationerende virksomhed og hvervgiver online, så må man sørge for, at der er tilstrækkeligt med blyant og papir, således at virksomheder og hvervgivere kan meddele myndighederne de ret simple oplysninger, som RUT-registreringen indeholder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278