08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi vælger velfærden

Vi vælger velfærden

Tirsdag, 15. juni, 2010, 10:39:42

Ti års nyliberal regering har sat sine dybe spor på det danske velfærdssamfund. Markedsgørelsen af den offentlige sektor er gennemført i alle led og på alle niveauer

fra Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)

Budget 2011 bliver en gyser: Valget står mellem velfærd eller »minimalstats«-kommune.

Igen står offentligt ansat-te i Københavns Kommune overfor store nedskæringer. Det pædagogiske personale på daginstitutionsområdet har i årevis lagt ryg til forringelser og meget få forbedringer. Arbejdsmiljøet er i bund og sygefraværet i top.

Ti års nyliberal regering har sat sine dybe spor på det danske velfærdssamfund. Markedsgørelsen af den offentlige sektor er gennemført i alle led og på alle niveauer.

Det er på den baggrund, budgetforhandlingerne og budgetkampen de sidste år har udspillet sig i Danmark. Det er derfor, en lang række kommuner nærmer sig »græske tilstande«.

Modsat mange andre kommuner i landet skal København også håndtere det demografiske pres: massivt flere børn i byen, stigende sociale udgifter og behov for udbygning af daginstitutioner og botilbud.

Find pengene hvor de er
Hvis ikke budget 2011 skal udvikle sig til et rent blodbad på daginstitutionsområdet, kræver vi, at politikerne i København finder pengene der,  hvor de er!

Tillidsrepræsentanter i (LFS) vil gerne inspirere politikerne og har konkrete bud på, hvordan mere end 350 millioner kroner kan findes uden ekstra nedskæringer på daginstitutioner, fritidshjem og klubber:

* Opgør med den nuværende ledelses- og styringsform New Public Management (NPM) i Københavns Kommunes forvaltninger, herunder et stop for brug af eksterne konsulenter, og afskaffelse af alle former for udviklingskontrakter i hele kommunen. En kritisk gennemgang og revision af Koncernservice. Spar mellem 400-600 millioner kroner årligt.

* Afskaffelse af de eksisterende tre heldagsskoler. Varig besparelse på 21 millioner kroner.

Ingen grønthøster
* Gør Københavns 16 KKFO’er (Københavns Kommunes fritidsordning) til fritidshjem under Dagtilbudsloven. Alle Pædagogiske tilbud skal ledes af pædagoger og ikke skolelærere! Varig besparelse på ledelseslønninger på minimum 700.000 kroner om året.

* Reducer antallet af selvejende institutioner. Spar op til 29,3 millioner kroner i administrationstilskud.

Vi afviser enhver form for grønthøster, der betyder afskedigelse af pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Vi afviser enhver form for grønthøster, der rammer børnene.

Vi vil kæmpe for, at pengene til byens børn og pædagogisk personale skal findes i den store kommunekasse.

Vi vælger velfærden og håber, politikerne i København gør det samme!

Vedtaget af LFS-tillidsrepræsentanter fra 350 kommunale og selvejende daginstitutioner ved møde den 31. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2010 - 10:39   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser