19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Deltag i protesterne!

Deltag i protesterne!

Lørdag, 12. juni, 2010, 11:06:22

fra LO Faglige Seniorer’s hovedbestyrelse

Haves: mange udsatte – løsning: »tag mere fra de svageste«!

LO Faglige Seniorers hovedbestyrelse har den 8. juni behandlet regeringens »Genopretningsplan«.

Som seniororganisation vil vi slå fast, at selv om vi repræsenterer seniorerne, ønsker vi ikke et samfund, der forskelsbehandler generationerne.

På samme måde, som vi har markante meninger om aldersdiskriminering, har vi også markante synspunkter i forhold til, at de yngre generationer skal have lige mulighed for uddannelse og arbejde.

Vi har oplevet konsekvenserne af, at flere ungdomsårgange ikke fik uddannelse eller arbejde sidst i 1970’erne og først i 80’erne. Det har betydet, at mange aldrig kom i gang med et arbejde og aldrig har fået mulighed for at få en tilværelse  som ligeværdige borgere.

Erfaringen viser, at når man straffer de svageste unge, får de svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Nedsættelsen af lønnen i skolepraktikordningen er en sådan straf, når der ikke samtidig sættes krav om reelle praktikpladser.

Vi finder, at ældreområdet skulle være belastet i ligeså stor grad, som børnefamilier er blevet det. Fælles for begge områder er, at der burde være indsat indtægtsgrænser, så de svage børnefamilier og de svage ældre var friholdt fra besparelserne.

Det gælder for tilskud til høreapparater, muligheden for at indefryse ejendomsskat og ikke mindst for udbetaling af børnetilskud.

Vi har livet igennem set, hvor vigtig uddannelse og forskning er for vores fælles samfundsgrundlag. Når der spares her, saver vi den gren over, vi sidder på.

Vi tager afstand fra »genopretningsplanen«, da den er skæv og uigennemtænkt i forhold til fremtiden. Den belaster rig og fattig ens med det resultat, at de mest udsatte rammes hårdest, og her er børnefamilierne specielt hårdt ramt.

Mange af problemerne er skabt af de allerede givne skattelettelser, og i øvrigt er de rige lovet flere skattelettelser. De skulle være sat i kraft i 2011 og er kun er udsat til 2013.

Vi opfordrer alle vore medlemmer til at deltage i protesterne imod »genopretningsplanen«!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jun. 2010 - 11:06   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser