08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vilje til samarbejde

Vilje til samarbejde

Onsdag, 09. juni, 2010, 11:20:48

Fælleserklæring fra den nordiske faglige Cuba-konference i København, den 27.-28. maj 2010.

Faglige repræsentanter fra Danmark og Norge har sammen med CTC fra Cuba været samlet den 27. -28. maj 2010 i København for at diskutere samarbejdet mellem nordisk og cubansk fagbevægelse.

De faglige repræsentanter fra Cuba har informeret om de alvorlige konsekvenser for cubansk økonomi af USA’s fortsatte blokade af landet, den internationale krise og de voldsomme orkaner, som alvorligt har påvirket landets udvikling. CTC, LO Norge og 3F fordømte skarpt blokaden mod det cubanske folk.

Vi har taget informationerne til efterretning, og vil hver især overveje, hvad vi kan gøre for at udvikle dialogen og samarbejdet mellem nordisk og cubansk fagbevægelse på et konkret praktisk niveau.

Vi har aftalt at arbejde for:

* Dybere forankring af samarbejdet – flere fagforening-til-fagforening kontakter og udveksling mellem branchefagforeninger i Cuba og de nordiske lande.

* Øget vægt på konkret erfaringsudveksling i samarbejdet med udvekslingsbesøg på tillidsmandsniveau indenfor hver sektor.

* Styrket samarbejde for at forvare de faglige rettigheder i hele verden.

* Større bredde i det nordiske samarbejde – så den næste nordiske faglige konference får bredere deltagelse – specielt med henblik på deltagelse af fagbevægelsen i Finland og Sverige.

Vi vil derfor:

* Nedsætte en praktisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danmark og Norge og så vidt muligt også Finland og Sverige med henblik på at arrangere den næste konference i Norden i samarbejde med cubanerne om to år.

* Undersøge muligheden for at udvikle solidaritetsnetværk inden for hver branche i Norden (Bygningsarbejdere, levnedsmiddelarbejdere, offentligt ansatte osv.).

Underskrevet af
Raymundo Navarro for CTC
Nina Mjøberg fra LO i Norge
Heidi Rønne Møller for LO i Danmark
Steen Andersen for 3F.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2010 - 11:20   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser