Folkeskolen ser ud til at blive et valgkamptema. Det er så let at spille folkeskolekortet – alle har en mening om den, og mange kan godt finde en negativ oplevelse med den.
Af Inge Søborg, tidligere skolebestyrelsesmedlem, medlem af Kommunistisk Parti
Atter engang er folkeskolen under kraftigt angreb i medierne og fra mange politikere. Flere af folkeskolens daglige aktører føler denne gang angrebet særligt voldsomt, idet folkeskolen siden statsministerens nytårstale har set ud til at blive et valgkamptema for en svagelig regering.
Det er så let at spille folkeskolekortet – alle har en mening om den, og mange kan godt finde en negativ oplevelse med den. Lad os se på nogle af de aktuelle klager og afgøre, om der er tale om myter eller realiteter.
VERDENS DYRESTE FOLKESKOLE
Vi har verdens dyreste folkeskole er en af de sejlivede påstande. Problemet er, at det er svært at sammenligne fra land til land, da tallene opgøres på mange forskellige måder.
Danmark er et af de lande, hvor samtlige udgifter til alle børn – også de »skæve« – tælles med. Desuden er Danmark et land med høj velstand, som betyder højt skattetræk og relativ høje lønninger også for lærere. Cirka 85 procent af udgifterne til folkeskolen går til lønninger.
Set fra kommunernes side er overtagelsen af de tidligere amters opgaver med de mest »skæve« børn blevet en bekostelig affære med en alt for lille statskompensation. Denne sag vil hverken medier eller politikere tage fat på, selv om det er her hovedårsagen til de stigende udgifter ligger. Og derfor oplever vi, at skolen bliver dyrere samtidig med, at der skal spares helt ind til benet med lærerfyringer og så videre.
Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, men hvad får vi for pengene? Set fra elevernes og lærernes side opleves nedslidte bygninger, utidssvarende undervisningslokaler og møbler, gamle undervisningsmaterialer, mangel på tidssvarende, funktionsdueligt og hurtigt it-udstyr. Desuden får eleverne i Danmark et af de laveste undervisningstimetal i OECD-landene.
NYE MÅDER AT UNDERVISE PÅ
Hver sjette elev kan ikke nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket er ganske urimeligt, men det kræver ændringer både i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Selvom 20 procent af folkeskolens midler bruges til specialundervisning, og 25 procent af alle elever modtager den, ser det ikke ud til, at det virker. Det er der heller ikke forskningsmæssigt belæg for at påstå.
Eleverne pjækker, og gør lærerne ikke også det? At lære noget kræver tilstedeværelse ikke bare fysisk men også psykisk, og her er der en del elever, der har store problemer. Store elever der pjækker, og elever der ikke er opmærksomme og arbejdsomme i undervisningstiden med videre.
Lige nu er der opmærksomhed på aflyste timer på grund af læreres fravær især i København. Lærerfravær skyldes ofte stessrelaterede sygdomme og nedture på grund af et psykisk hårdt belastende arbejde. Men det er ikke godt for hverken læring eller arbejdsdisciplin at sende de store elever hjem for at arbejde alene.
De reelle problemer i folkeskolen er der flere af. Det kan ikke være rigtigt at hver tredje elev anses som »skæv«, som en der ikke helt passer til skolen. Det bør dog være skolen, der tilpasser sig de elever, der er i Danmark.
Det kræver ændringer i den måde, der undervises på. Og det kræver en forskningsbaseret femårig læreruddannelse og efteruddannelse af de nuværende lærerkorps. Eleverne skal have flere undervisningstimer og vel at mærke i et godt miljø, med plads til alle og med tidssvarende undervisningsmetoder og -materialer
VÆK MED TILSKUD TIL PRIVATE SKOLER
Kan man få det for de samme penge som nu? Næppe, men folkeskolen er den vigtigste investering i landets og folkets fremtid, så her må skattelettelser til de rigeste og umådelige tilskud til private firmaer vige.
Og så kan man lige så godt fjerne alle offentlige tilskud til private skoler (hvor 13 procent af alle børn går) som i det land, der klarer sig bedst i konkurrencen om at have de bedste elever, nemlig Finland.
Traditionelt har der her i landet været brede folketingsflertal bag de skiftende skolelove. Kan der i et stadig mere polariseret Danmark skabes enighed om folkeskolens fremtidige udvikling? Ja, ser man på de udspil til en bedre skole, som er kommet fra lærernes, forældrenes og elevernes organisationer, er der mange ting, der peger i samme retning, og mange der sikkert kunne skabes enighed om. Og selv i udspillet fra Kommunernes Landsforening er der elementer af fornuftstænkning, der kan indgå.
Nu mangler vi bare at få medierne og i hvert fald nogle af landspolitikerne på banen, så de kan komme med i et opgør med mange års misrøgt af folkeskolen. Lad os i et bredt folkeligt samarbejde skabe en folkeskole af folket, for folket.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
