07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Politikkens konsekvens

Politikkens konsekvens

Hver gang, der træffes beslutninger i Danmark, har det nogle konsekvenser. Både det, der besluttes om, og det man undlader at beslutte om.

Dette samfund bygger på privat tilegnelse af samfundsmæssigt skabte værdier. Og har været det siden samfundets overgang fra feudalherredømme til kapitalisme.

Takket være en veluddannet, dygtig arbejderklasse rangerer vort samfund i dag blandt de rigeste i verden.

Krisen bruges som undskyldning

Flertallet af journalister og politikere i Danmark har kritikløst anammet overklassens hændervridende klage over, hvor dyb denne krise er, - selvom den er en ud af mange. Der er ikke råd til at lønne arbejdskraften anstændigt, det er nødvendigt at sætte arbejdstiden op, sætte pensionsalderen op, indskrænke kulturen, indskrænke den offentlige sektor, donere bankpakker, donere skattelettelser til overklassen, erhvervslivet og så videre.

Vi kender grædekone tonen (læs: grådigheden) til ulidelighed. Se, hvor godt det går i de lande, hvor kapitalen aflønner arbejderne skamløst, holder dem nede i dyb armod. Det er nødvendigt af hensyn til konkurrenceevnen (læs: profitten).

Den massive brug af teknologien mod arbejderklassen og befolkningen er eksploderet siden den langvarige typograf-konflikt i 1981, som kostede faget dyrt. Rigtig dyrt. Den var et signal til hele befolkningen. Mon det for alvor gik op for os andre, hvor vigtig den kamp var?

Hvis ”konkurrenceevnen” ikke er stor nok, kastes mennesker ud i arbejdsløshed, uanset at det er dem, der har skabt ”konkurrenceevnen”. På bilfabrikkerne erstattes arbejdere af robotter. Fortsæt selv rækken af misdæderhandlingerne.

Og nu fjerner man sikkerhedsnettet under netop de mennesker, så de må gå fra hus og hjem, en katastrofelov! Og hvor er lovgivningen mod misbrug af teknologien?

Det teknologiske mareridt

Vær afhængig af hjemmehjælp, og du bliver frataget dine renlighedsnormer; bad hver fjortende dag og påduttet en robotstøvsuger. Det bliver oven i købet udskreget som et fremskridt, i samme åndedræt som man fyrer hjemmehjælpere.

Maskinen er totalt ligeglad med, om du er nummer 37 i køen.

Ring til en bank i dag, et forsikringsselskab, TDC, lægevagten, DSB, Movia og så videre.  Så snart du har ringet op, lyder det: du har nu fire valgmuligheder, du har nu syv valgmuligheder - afvekslende med ”musak,” der forvirrer dig i en sådan grad, at du glemmer dit ærinde. Maskinen er totalt ligeglad med, om du er nummer 37 i køen. Omkostningerne er smart kastet over på kunderne. De nu fyrede mennesker ville have gjort deres yderste for at give dig en så god betjening som muligt. Eksemplerne er utallige.

I de socialistiske lande blev teknologien brugt til gavn for arbejderklassen og befolkningen. For eksempel havde man på nogle virksomheder i DDR konstrueret maskiner beregnet på samarbejde to og to. Der blev ikke kastet mennesker på gaden. Mennesker i kontakt med mennesker overalt i samfundet. Det menneskelige samfund. Ikke prisgivet kontakt med maskiner, hvis formåen man måske ikke mestrer. 

Alle tænkende mennesker ved, at du i dag kun behøver at arbejde cirka 23 timer om ugen for at tjene din løn ind, hvis maskinerne blev brugt for dig! 

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2012 - 11:33   26. sep. 2012 - 13:34

Kommentar

af Hellen Gade, Rødovre