19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De ældre og den fagre nye verden

De ældre og den fagre nye verden

Mange ældre får problemer, når kommunenkræver, at al kontakt skal foregå via kommunens hjemmeside.

I 2013 overgår albertslunderne til elektronisk kontakt med kommunekontoret.

Det vil ikke længere være muligt ved svigt og mangler at tage telefonen og ringe kommunen op. Mange ældre skal nu til at anskaffe computer og sætte sig ind i, hvordan sådan en tingest virker. 

Ofte forstår de slet ikke computerverdenen, og nogle har decideret berøringsangst over for sådan en maskine. Kommunen forventer oven i købet, at de ældre selv bekoster den

Med nedskæringerne i folkepensionen og taget i betragtning, hvad de ældre allerede selv bekoster, er det idioti at tro, at de har råd til computer med dertil hørende ekstraudstyr og netadgang.

Det er én ting, men noget andet er, at de ældre nu skal til at slås med servernedgang, opdateringer, virusbeskyttelse, diskfragmentering, nedbrud på min borger side og så videre.

Det er nogle gange lidt af en mundfuld for os andre, og derfor ved vi i Borgergruppen, at mange ældre vil give op på forhånd. De vil vælge at leve med de svigt i hverdagen, der nu måtte opstå, i stedet for at tage kampen op med computeren.

Borgergruppen for Albertslundernes Rettigheder er sikker på, at det vil koste liv. Når man er i den ende af livet, skal der ikke mange ændringer og kampe til, før man giver ånden op. Men det kan jo selvfølgelig også give plads på ventelisterne.

Borgergruppen for Albertslundernes Rettigheder kræver, at der ansættes mindst fire mennesker til at køre rundt med desktop og hjælpe de ældre gennem computerhelvedet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2012 - 16:00   14. sep. 2012 - 16:15

Læserbrev

af Lotte Hansen, Borgergruppen for Albertslundernes Rettigheder