08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen skal miste retten til dagpenge

Udtalelse

Ingen skal miste retten til dagpenge

Den indsats, regeringen planlægger, vil ikke kunne forhindre, at et stort antal ledige mister retten til dagpenge og dermed deres forsørgelsesgrundlag.

Regeringen skal handle hurtigt og konsekvent. Den skal sikre, at ingen arbejdsløse mister deres dagpenge, fordi der ikke er et arbejde.
1 af 1

Ingen skal miste retten til dagpenge, fordi der ikke er arbejde.

3F-afdelingerne i København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers konstaterer, at flere tusinde ledige, heraf et stor antal medlemmer af 3F, løbende risikerer at miste retten til dagpenge fra og med årsskiftet.

Den reelle årsag er, at der ikke er job nok til, at alle ledige kan finde beskæftigelse, og at den tidligere borgerlige regering - sammen med de Radikale - har besluttet at forkorte dagpengeretten fra fire år til to år og fordoblet beskæftigelseskravet midt i den største økonomiske krise siden 1930´erne.

Vi anerkender, at der efter flere års forsømmelse tages skridt til, at ufaglærte sikres en kompetencegivende uddannelse.

Vi konstaterer dog, at regeringen oplyser, at der kan forudses stigende ledighed også i 2013.

Den indsats, regeringen planlægger, vil ikke kunne forhindre, at et stort antal ledige mister retten til dagpenge og dermed deres forsørgelsesgrundlag.

Regeringen skal handle hurtigt og konsekvent. Den skal sikre, at ingen arbejdsløse mister deres dagpenge, fordi der ikke er et arbejde. 

Det solidariske dagpengesystem er en central del af den danske model. Vi forventer, at den socialdemokratisk ledede regering støtter fagbevægelsens kamp for kollektive overenskomster og for tryghed under ledighed i et solidarisk dagpengesystem.

Vi må kræve, at der omgående tages skridt til at sikre, at flere tusinde ledige ikke mister retten til forsørgelse.

En af løsningerne kan på kort sigt være, at genoptjeningsretten bringes tilbage til 962 timer, samt at dagpengeretten forlænges til udgangen af 2013 for de ledige, der mister dagpengeretten på grund af dagpengeforkortelsen.

Vi vil i den kommende periode støtte konkrete initiativer, der kan forhindre ledige i at miste deres dagpenge, og medvirker gerne til at diskutere konkrete initiativer.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2012 - 08:01   13. sep. 2013 - 10:34

Udtalelser

fra samtlige afdelinger i 3F København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers