Allerede i oldtiden kendte man til opium (senere bragte araberne det igen til Europa); misbruget af morfin kunne dog først i begyndelsen af det 19. århundrede sætte ind efter at opiumets hovedalkaloid (2-23 %) for første gang i 1804 var blevet isoleret af apotekeren F. W. Sertürner. Et sådant misbrug viser  Balzac os i sin "Comédie de diable" (1830); indtil 1850 har opium- og morfinmisbrug dog været relativ sjældent i Europa.

Det kan derfor undre en, at Karl Marx i sit arbejde fra 1843 "Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie" også har denne sætning, der senere som slagord skulle opnå berømmelse - "Religion ist das Opium des Volks", ("Religion er folkets opium"): "Religion er den nødlidende kreaturs suk, en hjerteløs verdens gemyt, som den er de åndløse tilstandes ånd. Den er folkets opium". (Dette ville altså for eksempel også gælde Scientology, hvis den engang skulle defineres som "religion":)

Om 1840 var opium dog "in", idet den engelsk-kinesiske "opium"s-krig var igang fra 1839-1842, og en sammenhæng med religion fandtes også, da Kina ved freden i Nangking måtte give de kristne missionærer lov til at kunne bevæge sig i bestemte områder. Selve opiumskrigen havde Marx forresten ikke noget imod , da den ifølge ham blandt andet havde det fremskridtsvenlige aspekt, at det kinesiske samfunds stagnation og lukkethed, der havde stået på i flere århundreder, nu var forbi.

Jeg har fået trykt en tidligere version på kinesisk i en publikation i Beijing. I modsætning til Europa er kineserne jo stadig "vilde" med Marx og Engels.