Landmændene har sikkert ret i, at bræmmerne - også kaldet randzoner - ikke vil have nogen miljøvirkning. Der findes nemlig hverken teoretisk eller empirisk belæg for, at de skulle kunne hjælpe Danmark med at opfylde EUs miljøkrav.
Beslutningsgrundlaget for bræmmerne er ikke bare tyndt. Det findes slet ikke.
Den 27. august skrev fødevareministeriet i et nyhedsbrev med titlen "Effekten af randzoner" blandt andet at:
"Randzonerne vil reducere kvælstof, fosfor og pesticider og skabe ny sammenhængende natur."
Man henviser til en rapport fra 2007 fra et "Virkemiddeludvalg", men denne rapport rummer ingen anbefalinger af randzoner overhovedet. Ordet forekommer kun en enkelt gang i forbindelse med, at man omtaler den allerede eksisterende tilskudsordning til grønne regnskaber. Så det passer altså heller ikke, når ministeren fortsætter:
"Der ligger et meget omfattende og grundigt analysearbejde bag vurderingen af randzonerne. I rapporterne ’Virkemiddeludvalg I’ (2007) og ’Virkemiddeludvalg II’ (2008) er de blevet udpeget som et omkostningseffektivt virkemiddel."
Tværtimod skriver DMU afslutningsvis i et 12 sider langt notat med titlen: "Effekt på fosforudledning af 10 meter brede randzoner":
"På basis af ovenstående har vi intet fagligt grundlag for at indregne en umiddelbar udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner."
Der er altså intet sagligt belæg for, at Danmark vil kunne opfylde vandrammedirektiver med mere ved at lave udyrkede randzoner langs nogle vandløb. Landmændene har helt lovligt tilsået arealerne i sidste øjeblik, eller de udlægger dem til græsning, så der bliver helt sikkert ikke tale om "sammenhængende natur". Og dermed bliver bræmmecirkusset endnu mere absurd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278