Graffiti-aktionen den 19. september, hvor 14 venstrefløjsaktivister blev anholdt i færd med at spraye "fuck banker"og "fuck politi", blev af både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og medier blæst op til at være en hærværkshandling, begået af venstreekstremister.
Og når PET er involveret, leder det straks tankerne hen imod en handling, der ville kunne true landets sikkerhed. Men blot et par timer efter anholdelsen blev alle 14 løsladt.
Der var ikke grund nok til at varetægtsfængsle dem. Deres aktion vil sandsynligvis ende med en bødestraf. PET aktionen kan derfor ikke forstås på anden måde, end at det er en bevidst iscenesættelse med det formål at styre den offentlige debat. Og medierne spiller følgagtigt med.
Ekstremismedebatten
Begrebet ekstremisme dækker over handlinger, som ligger langt ud over benyttelsen af de borgerlige rettigheder som demonstrationer og brug af ytringsfrihed, og er handlinger, som ofte anvender vold som metode.
Aktuelt anvendes begrebet ekstremisme i sammenhænge, hvor højre- og venstreekstremisme skæres over én kam uden klare definitioner.
Vi vælger at kalde ”højreekstremisme” for højreekstremisme, fordi eksponenterne i denne bevægelse vælger deres fjendebilleder ud fra had til etniske, religiøse eller seksuelle mindretal.
Hvorfor anvender PET og pressen begrebet ekstremisme i forbindelse med en graffiti-happening?
Også politiske modstandere på venstrefløjen og i fagbevægelsen lægges for had. Et had, som følges op af hate speech og meget ofte også af voldelige overfald på enkeltpersoner eller grupper. Seneste eksempler er den norske højreekstremist, Anders Breivik og den tyske nationalsocialistiske undergrundsgruppe, NSU.
Racistiske, homofobiske, xenofobiske, antisemitiske og antimuslimske holdninger og voldelige handlinger overskrider en humanistisk og demokratisk samfundsindretning. Det er ekstremisme.
Men hvorfor anvender PET og pressen begrebet ekstremisme i forbindelse med en graffiti-happening? Offentligheden må jo stå tilbage med forestillinger om, at der er tale om en ekstrem handling begået af venstreekstremister, og at vi har at gøre med to jævnbyrdige "fløje", der har samme fjendebilleder blot med omvendt fortegn, og som bruger samme metoder.
Hvorfor bruger de dette begreb, når virkeligheden ser ganske anderledes ud?
Systemkritik og udenomsparlamentariske happenings.
Venstrefløjens udenomsparlamentariske grupper bygger deres aktiviteter på en antikapitalistisk kritik af det politiske establishment. En kritik, der kan følges op af demonstrationer (for eksempel Cop 15) eller direkte aktioner (som graffitiaktionen) vendt mod systemets og kapitalens symboler (politi, myndigheder, banker).
Vi ser i stigende grad, at især de udenomsparlamentariske aktiviteter, men også grundlovssikrede aktionsformer bliver mødt med ekstremismebekæmpelsens metoder i form af terrorlovgivning, lømmelpakke og PET-overvågning.
Det betyder, at råderummet for politisk kritik af og modstand mod magthavernes politiske dagsordener og beslutninger indskrænkes eller kriminaliseres. Det er det, ekstremismedebatten lægger op til.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278