Med cirka 90 procent af stemmerne optalt har valgmyndighederne i Venezuela offentliggjort resultatet af præsidentvalget 2012. Den siddende socialistiske præsident Hugo Chávez har vundet en stor sejr med 54.42 procent af stemmerne imod 44.97 procent til hans borgerlige modkandidat Capriles Radonski. Capriles har accepteret sit valgnederlag.

Med en føring på næsten 10 procent modsiger resultatet alle påstande om et tæt valg. I ugevis har borgerlige medier internationalt og i Danmark annonceret Chávez snarlige nederlag og en tæt valgkamp. Nu står det klart, at der intet gram af sandhed var i disse påstande. Chávez formåede endnu engang at øge sit antal af stemmer, denne gang til hele 7.444.082, en forøgelse på cirka 130.000 stemmer i forhold til 2006.

Oppositionen sikrede sig dog også et godt valg med hele 6.151.544 stemmer, næsten 2 millioner mere end de fik i 2006. Også i forhold til procent var det oppositionens bedste valg siden Chávez første gang deltog i 1998. Her vandt han med 56.20procent. Men som det kan ses i stemmeantallet, så skyldes dette, at oppositionen har været bedre til at mobilisere sine støtter end tidligere, og altså ikke at Chávez har mistet opbakning, sådan som mange medier har påstået.

Massiv valgdeltagelse

Valgdeltagelsen var på hele 80.94 procent. Den højeste valgdeltagelse til noget præsidentvalg mens Chávez har været ved magten og muligvis i Venezuelas historie. Til sammenligning var valgdeltagelsen kun på 54.00 procent i 1998, da Chávez stillede op for første gang. Dette viser den enorme demokratiske udvikling, der er sket under Chávez. Folk føler faktisk, at deres stemme giver indflydelse, og derfor stemmer de i så høj grad. Endnu et eksempel der modsiger alle borgerlige påstande om diktatur og afskaffelse af demokratiet.

Der er i skrivende stund endnu ikke kommet resultatet af den endelige optælling, men den kommer næppe til at rykke meget ved resultatet. Det kan dog forventes at Chávez' føring vil blive øget, da mange rapporter fortæller, at det er i de fattigste valgkredse, at køerne var længst, og hvor valgstederne altså har holdt længst åbent. I Venezuela skal valgstederne holde åbent så længe, at nogle står i kø og venter på at stemme. To en halv time efter valget skulle være afsluttet, var flere valgsteder stadig åbne på grund af de lange køer.

Op til valget og også på selve valgdagen har der været frygt for, at oppositionen kunne finde på at nægte at anerkende valget og udløse voldelige uroligheder. Afhoppere og lækkede dokumenter fra oppositionens inderkreds har afsløret forberedelser til en kampagne, hvor de ville påstå valgsvindel og initiere voldelige uroligheder. Dette skulle ske for at forberede en situation, hvor et nyt kup eller endda en udenlandsk invasion af landet kunne komme på tale. Derfor har Chávez' store valgsejr været vigtig. Capriles har efter nogen tøven officielt anerkendt sit nederlag og accepteret Chávez' sejr.

Samtidig har Reuter rapporteret, at støtter af Capriles brød ud i gråd i oppositionens kampagne hovedkvartet ved annonceringen af resultatet. Umiddelbart ser det altså ikke ud til at oppositionen tør prøve noget i denne omgang. Uden tvivl også et resultat af, at deres hemmelige planer var blevet offentliggjort, og at Chávez støtter var blevet mobiliseret på gaden for at forhindre kupforsøg og voldelige uroligheder.

Kampen mod fattigdommen belønnes

At Chávez efter næsten 14 år ved magten fortsat er populær, skyldes de enorme forbedringer Venezuela har set i hans regeringstid.

Venezuela er nu det land i verden, hvor uligheden er faldet mest i denne periode.

Fattigdommen er mere end halveret, antallet af ekstremt fattige er reduceret med over 70 procent, analfabetisme er udryddet som kun det andet land i Latinamerika, alle har nu adgang til gratis og højt kvalificeret lægehjælp, og økonomien er i stærk fremdrift, blandt andet på grund af de mange nationaliseringer og genåbninger af fabrikker - ofte under arbejdernes direkte demokratiske kontrol. Venezuela er nu det land i verden, hvor uligheden er faldet mest i denne periode.

Samtidig må alle støtter af den venezuelanske revolution dog anerkende visse problemer. Selvom Chávez fastholdt en markant sejrsprocent med en føring på næsten 10 procent, et resultat Obama og de fleste europæiske regeringer kun tør drømme om, så må det tages til efterretning, at man i denne omgang ikke kunne fastholde eller øge Chávez andel af stemmerne. At man lykkedes i at øge antallet af stemmer til Chávez viser den fortsatte store opbakning til Chávez og revolutionen, men det burde have været muligt at forøge sin andel af stemmer yderligere. Når dette ikke lykkedes, skyldes det uden tvivl alvorlige problemer.

Efter næsten 14 års revolution er Venezuela stadig et kapitalistisk land. Fattigdom er fortsat udbredt og store dele af befolkningen bor stadig i blikskure. Inflationen truer konstant med at udhule lønningerne på trods af den forhøjede mindsteløn og de lave priser i de statslige supermarkeder, og arbejdsgivernes og oppositionens sabotage af dele af økonomien skaber jævnlige mangler på for eksempel sukker, ris eller andre fødevarer.

Levebrødspolitikere

Mens Chávez fortsat er populær, så kan det samme ikke siges om mange af hans ministre og lokalpolitikerne fra socialistpartiet PSUV. Mange af dem anses af befolkningen for ikke at være ægte revolutionære men derimod levebrødspolitikere, der tænker mere på deres pengepung end på befolkningens ve og vel.

Ofte oplever man, at det er folk indenfor den chavistiske bevægelse, der saboterer kampagner, fagforeningsmøder, nationaliseringer og sociale projekter. Hvis revolutionen for alvor skal kunne gå frem, er det nødvendigt at skille sig af med disse folk. Den eneste måde i længden at løse Venezuelas problemer er ved at afskaffe kapitalismen og overgå til en socialistisk og demokratisk planlagt økonomi og en gennemdemokratiseret arbejderstat.

For at citere Jorge Martin, lederen af den internationale Hands Off Venezuela kampagne: "Vigtigst af alt må denne nye sejr bruges af præsidenten og de bolivariske masser til at fortsætte og afslutte Venezuelas revolution. I denne sene nattetime går alle mine tanker til alle de kapitalistiske medier internationalt, der selvsikkert forudså Chávez' fald og en sejr til Capriles". Det bliver interessant at se hvordan de takler at forklare Chávez' nye sejr.