30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop EU-indblanding i de danske arbejdsmarkedsforhold

Stop EU-indblanding i de danske arbejdsmarkedsforhold

Da Danmark tilsluttede sig EU den 1. januar 1973, skete det blandt andet på baggrund af klare løfter til befolkningen om, at EU ikke ville underminere det danske arbejdsmarked - "nødderne knækker vi fortsat selv", som LO og DA skrev i store fælles annoncer.

Virkeligheden har vist sig at være en anden. Blandt andet har EU-domstolen dikteret, at det ikke er tilladt for danske arbejdere at konflikte, for at tilrejsende kollegaer fra andre lande får det samme, som de selv gør.

Hvis Folketinget forbyder konflikter som den ved Vejlegården, så baner de med EU’s indre marked samtidig vejen for, at der ikke kan konfliktes mod overenskomster indgået på polske eller bulgarske vilkår.

Det vil lægge en bombe under det danske aftalesystem, som alle partier i Folketinget siger, de støtter.

Folkebevægelsens landsmøde opfordrer på det kraftigste til, at sådanne forslag afvises, og at politikerne begynder at leve op til løftet fra 1972: Ingen EU-indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Vedtaget på Folkebevægelsens landsmøde 27.-28. oktober 2012

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2012 - 12:45   31. okt. 2012 - 12:45

Udtalelse

fra Folkebevægelsen mod EU