- Det er i alles interesser, at Danske Bank tjener mange penge, så vi kan koncentrere os om at formidle kapital fra dem, der har for meget, til dem der mangler.

Sådan begrundede administrerende direktør Ejvind Kolind bankens nye strategi- og spareplan, der blev fremlagt tirsdag i forbindelse offentliggørelsen af bankens regnskab for de første ni måneder.

Banken vil forrente egenkapitalen med 12 procent om året i 2015, hvor den i år ligger på knap fire procent. For at nå målet vil banken omlægge driften, så den primært satser på de kunder, der kan klare sig selv via internettet. Så kan banken nedlægge filialer og fyre yderligere 1000 ansatte de kommende år udover de 2000, der var planlagt i forvejen.

Analytikere fra finansmarkedet er dog skuffet over udmeldingen fra Danske Bank, fordi målsætningen ikke er ambitiøs nok set i forhold til, at andre store nordiske banker har som mål at forrente deres egenkapital med 15 procent.

I samfundets interesse?

Er det I samfundets interesse, når bankerne vil have så høj en forrentning? Svaret er selvfølgelig nej. Samfundet har brug for, at bankerne har en stor egenkapital, som betaler tabet, når banken taber mange penge på risikable udlån, som det skete under finansboblen. Men det bør klares gennem en udvidelse af aktiekapitalen.

Når bankerne vil have forrentet deres egen kapital med mere end forrentningen i selve produktionen, hvor værdierne skabes, så trækker bankerne kapital ud af produktionen med negative konsekvenser for både produktionen og beskæftigelsen. Det samme resultat gælder for den private sektor. Øgede renteudgifter til huslån eller forbrugslån vil begrænse efterspørgslen og hæmme væksten midt i en krisetid.

Er det i samfundets interesse, når bankerne vil have så høj en forrentning? Svaret er selvfølgelig nej.

Danske Bank er imidlertid på den ene side fanget af lave renter hos Nationalbanken og på finansmarkedet og af store tab på udlån på den anden side. Under finansboblen lånte banken massivt ud til projekter, der spekulerede i værdistigninger på blandt andet boliger. Alene i årets første ni måneder har Danske Bank set sig nødsaget til at afskrive knap 10 milliarder kroner fra sådanne dårlige udlån. 

Danske Bank er imidlertid ikke den eneste bank, der lider under de lave renter og store tab fra de mere spekulative prægede forretninger under finansboblen.

Kreditklemme

Mange små og mellemstore produktionsvirksomheder har derfor problemer med at fremskaffe den nødvendige arbejdskapital, fordi bankerne ikke vil låne ud til nye risikobetonede projekter. Både regeringen og Dansk Industri taler derfor om en såkaldt kreditklemme, hvor konsekvensen er, at bankernes lånepolitik forhindrer investeringer i udvidelse af produktionen og dermed i nye arbejdspladser.

For at hjælpe de mindre vækstvirksomheder til billige lån har regeringen fået en bevilling, hvorigennem staten kan kautionere for samlet cirka seks milliarder kroner lån, som bankerne skal yde. Men denne mulighed udnytter bankerne slet ikke.

Det har fået regeringen til at foreslå ændringer i ordningen, som betyder, at staten reelt får mulighed for at låne direkte til vækstvirksomhederne udenom bankerne. 

De store internationale danske virksomheder bruger derimod deres størrelse til at omgå bankernes manglende udlån, da de i stedet udsteder egne obligationer, som sælges på udenlandske børser ligesom obligationer til boliglån. Mærsk gik tidligere på måneden på børsen i Luxemburg for at låne cirka fem milliarder af denne vej. 

Fondsbørsen i København opretter nu også en markedsplads for sådanne specielle obligationer, der blot forventes at give cirka tre til fire procent i afkast, fordi "investorerne i øjeblikket leder med lys og lygte efter afkast", som direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen, udtrykte det lørdag i Berlingske Business. Den udvikling sætter det private bankmonopol yderligere under pres.