Ganske vist har den opportunistiske venstrefløj efter murens fald udskiftet den internationale, freds- og mellemfolkelige solidaritetsposition med den internationale, liberalistisk inspirerede, humanitære position. 

Men det undrer alligevel, at Erik Nielsen (EN) konkret og ideologisk udgiver sig for at være socialist - og dermed anti-imperialist - samtidig med, at han hylder NATO's imperialistiske aktioner i Libyen og Syrien.

Selv den borgerlige presse indrømmer nu, at al-Queda-krigere er tilstede i et massivt omfang. Og Hvis man læser i kritiske medier, tidsskrifter eller hjemmesider på nettet, ville man også vide, at den ægte, nationale, politisk reformkrævende oprørsbevægelse for længst er blevet skubbet til side af sådanne elementer.

Selv den borgerlige presse indrømmer nu, at al-Queda-krigere er tilstede i et massivt omfang. 

Bombesprængninger, bilbomber, selvmordsbomber og lignende tarvelige aktioner, som massakrerer mange civile, er tillige metoder, det normalt tilskrives terrorister at anvende. Her fortæller den imperialistiske presse, at det  - omend ikke er Assad-styret, der har begået disse ugerninger direkte - så er det sket via styrets såkaldte, mystiske Shabiba-militser.

Og hvad er det egentlig "oprørerne" kæmper for? Kig dog på de friske erfaringer fra Libyen, hvor oprørernes ledere nu forsøger at oprette en fundamentalistisk religiøs stat. Og hvor landet nu er på vej ned på et niveau med Somalia. Og hvor alle dets olie- og gasrigdomme allerede er under kontrol af USA's og NATO's multinationale Selskaber.

Og endelig: I følge FN's konventioner har enhver stat ret til at bekæmpe væbnede oprør. Man kan være sikker på, at USA, Frankrig, England, Tyrkiet og Saudi Arabien og så videre ville slå ethvert væbnet oprør ned omgående og nådesløst, hvis de foregik inden for deres territorier.