Regeringen har aftalt med kommuner, regioner og private arbejdsgivere, at de sammen vil prøve at finde 12.500 åbninger til arbejdsløse, der er ved at miste dagpengeretten.

Det er der meget positivt i. Aftalen viser at regeringen har erkendt, at der er et problem. I aftalen erkendes, at der er omkring 20.000 i farezonen. Og at det er meget alvorligt for de ramte familier, hvis de mister dagpengene.

Regeringen har også erkendt, at der skal konkrete arbejdspladser til for at løse det akutte problem. Det er et godt tegn på at folkelig aktivitet og pres nytter noget. Arbejdsløse, fagforeninger, borgmestre og byråd og ikke mindst regeringspartiernes bagland har rykket i regeringen de sidste måneder og forlangt en løsning.

Langsomt har regeringen forstået budskabet om at de skulle finde en løsning. I sådan en alvorlig situation bør vi hilse alle initiativer velkomne, også selvom der i regeringens topartsaftale ikke er nye arbejdspladser og ej heller nogen garanti.

Det akutte problem er alvorligt. Det skal løses, og alle skal bidrage..

Man kan undre sig over, at alle 3 parter på arbejdsmarkedet ikke er med i en sådan aftale. Hvor er LO henne ? Det akutte problem er alvorligt. Det skal løses, og alle skal bidrage.

Det grundlæggende problem, der er årsag til det akutte problem er, at vi i 2010 fik forringet dagpengesystemet. Dagpengeperioden blev halveret til 2 år og det blev sværere at genoptjene retten til dagpenge. Det var et meget alvorligt angreb på vores solidariske dagpengesystem.

Disse forringelser skal rulles tilbage. Derfor har Enhedslisten som anden runde i indsatsen forlangt, at der i forbindelse med finansloven for 2013 skal laves en jobgaranti, så alle, der er ved at miste dagpengene, sikres et job, der kan dække genoptjeningsperioden (i øjeblikket et år).

Regeringen er på dette område ikke kommet så langt i erkendelsen som på det akutte område. Den sikreste vej til en ny erkendelse, også på dette område er, at det folkelige pres fortsætter.