18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Godskørselsloven bliver ikke taget alvorligt

Godskørselsloven bliver ikke taget alvorligt

Indholdet af loven bliver ikke taget alvorligt af den håndhævende myndighed. Det er er indtrykket fra den virkelige verden. Rød eller blå regering? Det vigtigste er, at man holder hvad man lover.

Hvad er det hele værd? Alle husker vel OK2010, hvor der blev indført et "værn mod social dumping"! Så fik vi oprettet noget så fint som et "overenskomstnævn"!

Senest er der kommet en pose penge til præcis den samme kamp! Altsammen fine tiltag, der bare ingen effekt har. Omkring overenskomsterne i 2010 var det jo blot et spil for galleriet. Man glemte jo at fortælle at det hele skulle en tur omkring arbejdsgiveren for at blive godkendt.

Det samme kan vi så også sige om det overnekomstnævn, man fik oprettet, for hvad pokker laver man i dette nævn? Er der bare een der kan fortælle om noget, der er kommet fra dette nævn, altså lige bortset fra regninger på diverse fortæringer til diverse møder uden resultater.

Hvad er det meningen, de mange penge skal bruges til? Hvor lang tid skal der gå med at holde "taktikmøder"? Der findes stort set ikke et medie i Danmark, der ikke mindst een gang om ugen fortæller om overtrædelser af den ene eller den anden art i transportbranchen. Dokumenterede forhold, der ikke bliver afvist, men bortforklaret.

Dertil kommer så alle de anmeldelser, der hver uge kommer fra almindelige mennesker,- og som bare bliver groft ignoreret uden at der sker mere. Dette gælder både for anmeldelser til Trafikstyrelsen og til Politiet, hvor man faktisk føler sig som en kriminel, når man forsøger at anmelde noget.

Så hvad er det hele værd ? Kan vi ikke bare lægge os fladt ned på ryggen og overgive os nu? Reelle forhold, der klart er overtrædelser af love og regler fra EU, bliver ikke sanktioneret her i Danmark.

Indholdet i Godskørselsloven bliver ikke taget alvorligt af den myndighed, der skal håndhæve den. Overenskomstnævnet er overflødigt, fordi man fortsat i Danmark kan true ansatte til at gå ned i løn blot ved at påstå, at man ellers flytter "biksen" til udlandet eller lukker helt ned.

En stribe bitre opkast vil mange kalde dette her. Måske, men det er også indtryk fra den virkelige verden, hvor kampen om det daglige brød bliver mere og mere frustreret og håbløs. Folk er trætte af at høre om konkurrenceevne og lige vilkår i tider hvor man så lige glemmer at kæmpe for disse forhold, men bare snakker om dem.

Om der er brug for en rød eller blå politik for at få løst disse mange skæve forhold, tror jeg er lige fedt. Bare man gjorde det halve af det, man snakkede om.

Forkortet af redaktionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2012 - 11:15   16. nov. 2012 - 11:15

Læserbrev

af Dan F. Jørgensen, Odense