30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uartig afgift på erstatning

Uartig afgift på erstatning

Staten forbereder en arbejdsskadeafgiftslov, som har været vanskelig at udarbejde, og som ifølge Arbejdsskadeforeningen AVS vil ramme de, der er kommet til skade.

Som høringsberettiget forening er vi i Arbejdsskadeforeningen AVS glade for at få forslaget til arbejdsskadeafgiftslov tilsendt, men en høringsfrist på syv dage er ikke rimelig og heller ikke retfærdig overfor det store arbejde, der er blevet udført med at skrive dette næsten uforståelige lovforslag sammen.

Derfor bliver vores bemærkninger korte og klare: At lægge en afgift på de erstatninger, som de arbejdsskadede skal have udbetalt, kan da aldrig blive til gavn for de arbejdsskadede, da pengene går direkte i statskassen.

Vi frygter at forsikringsselskaberne vil anke mange flere sager i håb om en nedsættelse af erstatningerne, da afgiften så vil blive mindre. Dette vil også betyde en belastning for Ankestyrelsen og dermed en stor forsinkelse på udbetalingen af erstatningen til den skadelidte.

Staten skulle hellere lægge en afgift på de penge, som mange ulovlige arbejdsgivere tjener ved at undlade at anmelde arbejdsskader. Det er arbejdsskader, der er sket, fordi de ulovlige arbejdsgivere har sparet penge frem for at forbedre arbejdsmiljøet.

Vores høringssvar er: Nej til forslaget om arbejdsskadeafgiftslov, som det er fremsat - med forbehold for at vi har forstået meningen med forslaget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2012 - 14:15   20. nov. 2012 - 14:30

Læserbrev

af Kurt A. Nissen, Slagelse, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS