Jeg havde  håbet på at man ville lytte til en gammel overlæges fortvivlede håb og ønske om at få afsluttet mange års kvælertag mod psykiatrien ( og den hele offentlige sektor), som er nådesløst og totalitært udfoldet i form af "den danske kvalitetsmodel" (ISKAS). Måske gør man sig ikke forestilling om hvor giftig og nedbrydende dette kontrol- og registrerings system er?

Kort sagt, man spilder flerecifrede millionbeløb på meningsløs registrering, tvang og kontrol, som kun tilgodeser djøf-bureaukrater og lignende i et totalitært helvede, der fjerner engagement og faglighed fra den virkelige relation mellem patient og læge, og skaber et meningsløst registreringstyrrani, forenet med afskaffelse af talrige stillinger, der går fra behandlingsindsats til registrering og overvågning.

En uværdig nedgørelse af vores mangeårige universitetsuddannelse og lange kliniske erfaring! Man behandler os som skoleelever under medvirken af villige sygeplejersker. Erfarne ældre speciallæger siger op. De kan ikke holde denne infantilisering og nedgørelse ud!

Vi ønsker kvalitet frem for "kvalitetssikring". Vi ønsker etik frem for  "akkreditering". Men vi har  registrering i stedet for kvalitet. Vi har kontrol i stedet for etik, og vi har ensretning i stedet for videnskabelig faglighed,

Hvor mange år skal der gå, før man vil høre og handle?