De offentlige udgifter skal falde, så skat og realløn kan falde, - og konkurrenceevnen stige.

Både regering og opposition tilslutter sig dette ræsonnement i varierende grad. Men det gør det ikke mindre problematisk. Lavere løn betyder nemlig også mindre købekraft og mindre velfærd.

I EU vokser arbejdsløsheden. Det skyldes både de offentlige nedskæringer og den generelle løntilbageholdenhed, som får efterspørgslen til at falde. I en tid, hvor der er behov for at få hjulene i gang, bidrager den førte politik til at sætte dem i stå.

Alt i alt frygter jeg et scenarie, hvor lønnen presses, de offentlige udgifter beskæres, og de ansattes arbejdsbelastning stiger

Den lavere løn betyder også mindre velfærd. Blandt andet partiet Venstre argumenterer for, at Danmarks konkurrenceevne skal styrkes gennem en lavere lønudvikling samtidig med en lavere beskatning – så reallønnen kan bevares nogenlunde intakt.

De penge, der vil mangle i statskassen, skal dækkes ind via besparelser og effektiviseringer.

Besparelserne vil Venstre klare med en realvækst på nul. Det vil sige, at den offentlige sektor alene stiger med løn- og prisudviklingen. Det vil dog kunne mærkes. Ifølge Finansministeriet vil der i et neutralt forløb kræves en procent realvækst i det offentlige forbrug for at sikre "uændret antal offentlige ansatte per bruger" (AE-Rådet 13. december 2010).

Effektiviseringerne vil både Venstre og regeringen løse gennem en produktivitetsstigning. Men sådanne produktivitetsgevinster viser sig kun langsomt - "formentlig meget langsomt" ifølge overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (Børsen 23. november).

Alt i alt frygter jeg et scenarie, hvor lønnen presses, de offentlige udgifter beskæres, og de ansattes arbejdsbelastning stiger – uden at hverken arbejdsløsheden eller den økonomiske krise overvindes. Taberne bliver lønmodtagerne, fordi deres tryghed i form af både fagbevægelse og velfærdsstat vil blive angrebet.

I stedet for en økonomisk strammerpolitik er der behov for en ekspansiv finanspolitik – i Danmark og i Europa. Det er ikke klogt at give skattelettelser til forbrugere og virksomheder, fordi de i krisetider vil putte pengene i sparegrisen. Der er bedre mening i at bruge pengene til fornuftigt, offentligt forbrug og investeringer. Det giver grobund for bæredygtig vækst og fuld beskæftigelse.