"Fagbosserne angriber regeringen" var en af de første nyheder i julemåneden. Endelig trådte man i karakter og kritiserede at den lyseblå regering ikke at forhindrer, at mange ledige mister deres dagpenge, og at den førte skæve fordelingspolitik medfører, at mange økonomisk svagt stillede i samfundet får forringet deres overførselsindkomst.

Men kritikken holdt desværre ikke så længe. Når den lyseblå regering presser mennesker både med hensyn til at forringe deres sikkerhedsnet og deres dagpenge- eller kontanthjælpsniveau, så kan det få negativ virkning i form af, at mennesker begår kriminalitet, eller at mennesker sælger deres krop eller bliver syge.

Med højesterets ord kan ledige sættes til en hvilken som helst arbejdsopgave til en meget lav løn og under yderst ringe ansættelsesvilkår.

Det er ude af proportion, at fagbosserne kommer på banen, når en straffebestemmelse ikke vedtages, samtidig med at de holder sig tilbage, når der sker drastiske forringelser for de af deres medlemmer, som enten er uheldige allerede at befinde sig uden for det ordinære arbejdsmarked, eller som mister deres job og levevilkår.

Det interessante er, at fagbevægelsen med rette har været på banen for at bekæmpe løndumpning, eller for at bekæmpe arbejdsgivere, der forsøger at undergrave overenskomster.

Men når det gælder ledige, der sættes til at arbejde for kontanthjælpen eller dagpengene, så er fagbevægelsen fuldstændig passiv. Der er ledige, som har udført og udfører ordinært arbejde uden at få overenskomstmæssige løn - og ansættelsesvilkår. Desuden har de ledige ikke haft mulighed for at optjene retten til dagpengene.

Højesteret har tilkendegivet, at uanset løn - og ansættelsesvilkår, er der ikke tale om, at kontanthjælpsmodtagere udsættes for tvangsaktivering. Med højesterets ord kan ledige sættes til en hvilken som helst arbejdsopgave til en meget lav løn og under yderst ringe ansættelsesvilkår.

Fagbosserne kunne med rette have kæmpet for, at deres overenskomster blev respekteret af lovgivere og offentlige arbejdsgivere. De kunne, som de har kompetence til, have svaret på ILO´s utallige henvendelser til de danske regeringer for at få oplyst, hvor mange ledige, der har fået frataget deres dagpengeret i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I øjeblikket jubler Det radikale Venstres formand, Margrethe Vestager, i Berlingske Tidende, over at det er lykkedes at øge uligheden og fattigdommen med bistand fra S og SF. Og med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Fagbosserne derimod imponerer med at rette fokus mod en manglende straffebestemmelse, i stedet for at være harm over, at levevilkårene for mange af deres medlemmer forringes i denne tid, hvor den politiske dagsorden er, at det er deres medlemmer, der ensidigt skal betale for kapitalens grådighed.