Hvorfor mon medierne lige nu taler om frygten for, at al-Assad anvender giftgas i Syrien?  Med uklare amerikanske efterretninger som eneste kilde. Reportager i CNN og andre medier indleder effektfuldt den påståede syriske giftgas-fare med de rædselsfulde billeder fra Saddam Husseins giftgasangreb på kurdere i Nordirak i 1988.

Men hvorfor beskriver man ikke langt vigtigere - og meget mere faktuelle trusler - i det stadig mere urolige og eksplosive Mellemøsten? For eksempel Israels krigsforbrydelser og massedrab på palæstinensere igennem årtier.

Eller oplyser om, at en sjettedel af Libyens civilbefolkning – mindst en million mennesker – sidste år flygtede ud af landet som følge af NATOs krig, der ellers blev skudt i gang med en erklæring om at beskytte landets civile.  

Nordafrikas fattige og politisk skrøbelige lande er i dag voldsomt destabiliserede med store menneskelige lidelser til følge på grund af FN og NATOs  blodige "beskyttelse af civile" i Libyen.

Syriens befolkning lider

Hvordan kan Vestens "frie" medier se sig selv i spejlet, når man ikke engang ulejliger sig med at forklare, at grunden til, at Syriens befolkning i snart to år har lidt under en forfærdelig borgerkrig i høj grad skyldes, at de syriske krigsrådgivere tog fejl, da de forventede, at det var muligt at få NATO og FN til at gribe militært ind igen. Også efter bedraget i Libyen, hvor en række vestlige ledere førte verdens velmenende befolkninger - samt en række godtroende lande - bag lyset?

Vestens farlige krigsmagere arbejder ihærdigt på en plan B i Syrien.

Men det gik ikke én gang mere. Det ville hverken Rusland eller Kina være med til. Hvorved den syriske konflikt er blevet så ekstremt blodig og fastlåst. Vestens problematiske krigsideologi er således igen med til at skabe store lidelser for en civilbefolkning, der kynisk misbruges af Vesten, samt ukritiske vestlige medier, som et humant røgslør for en andet dagsorden.

Vestens farlige krigsmagere, som for eksempel NATOs generalsekretær og hans magtfulde allierede, arbejder ihærdigt på en plan B i Syrien.

For Vestens høge gælder det om i det skjulte at skabe eller fremprovokere en situation, der skriger på det internationale samfunds militære reaktion, som folk er blevet hjernevasket til at tro på som en vej til fred siden den uopklarede terrortragedie i USA 11. september 2001.

For eksempel syriske civile, der findes dræbt af giftgas, som al-Assads styre efterfølgende ikke vil blive citeret for at nægte at have anvendt, og hvis herkomst vi næppe nogensinde får konstateret.

Natos kommende rolle?

Når NATO formentlig i nær fremtid går i gang med at redde Syriens - resterende - civilbefolkning mod landets diktator (når han kujonagtigt har anvendt giftgas mod sin egen befolkning), er det nærmest umuligt ikke også at gå i gang med at redde Irans civilbefolkning fra landets skruppelløse ledelse, der muligvis har planer om at krænke international lov og al moral ved at udvikle farlige atomvåben.

Noget som Israel ganske vist har tilladt sig at gøre for mange år siden i lodret strid med al international lov og fredelig sameksistens. Og uden at Vesten, FN eller NATO af den grund kunne drømme om bare at løfte pegefingeren mod en af verdens farligste og blodigste terrorstater.

Først når Vestens krigsforbrydelser behandles lige som andre landes, kan vi gøre os håb om en fredeligere verden.