Det kurdiske folk, som i alt tæller cirka 30 millioner, og som er mindretal i fem stater i Mellemøsten, mærker intet til de ellers glædelige tendenser til demokratisering og bedre menneskerettigheder i området.

"Alle mennesker er født lige og frie i værdighed og rettigheder", står der i artikel 1 i FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder. Det er næppe den oplevelse, kurdere i Mellemøsten har, og slet ikke den politik, som regeringer i området og i verden aktuelt står for, som de her underskrivende organisationer ser det.

Det står krystalklart i Menneskeretserklæringen og opfølgende konventioner, at forskelsbehandling ikke må finde sted på grund af for eksempel sprog og oprindelse. Kurderne oplever i mange lande det stik modsatte, og deres situation er klart forringet de senere år.

Ikke mindst er det stærkt kritisabelt, hvordan organisationer som NATO og EU i de seneste år har ignoreret det kurdiske spørgsmål i samarbejdet med Tyrkiet. Det synes glemt i EU, også i Danmark, at respekt for det kurdiske mindretals rettigheder har været opstillet som en betingelse for tæt EU-samarbejde med den tyrkiske regering.

Der er internationalt blevet set gennem fingre med, at valgte parlamentsmedlemmer med kurdisk baggrund i øget omfang er blevet fængslet - sammen med journalister og advokater, som følger kurdiske anliggender.

"Alle mennesker er født lige og frie i værdighed og rettigheder."

Også den danske regering overser kurdernes berettigede krav som mindretal og forsømmer at kritisere Tyrkiet. Tilmed er der arrestationer, retssager og lovinitiativer, der ensidigt synes at rette sig imod støtte til kurdiske bestræbelser for lige rettigheder og dermed virker som en støtte til den tyrkiske regering.

De her underskrivende organisationer finder, at ægte politisk dialog mellem parterne er den eneste mulighed for at finde en løsning, og opfordrer den danske regeringen til at støtte det initiativ, som den anerkendte sydafrikanske tidligere biskop Desmond M. Tutu lancerede den 4. december i Bruxelles.

Appellen har overskriften "Det Kurdiske Spørgsmål i Tyrkiet - nu er det tid til dialog". Heri opfordrer han sammen med prominente medunderskrivere til at genoptage de forhandlinger, der har fundet sted mellem PKK's leder Abdullah Ocelan og den tyrkiske regering siden 2009. 

Regeringen bør tilbyde de stridende parter i Tyrkiet at udpege en eller flere fredsmæglere fra for eksempel de nordiske lande, der kan medvirke i løsningen af det kurdiske spørgsmål. Norden har flere politiske personligheder, der har erfaring og viden i fredsmægling.

Det vil være et værdigt bidrag fra Danmark til det kurdiske og tyrkiske folk for at leve i fred og fordragelighed.

Udtalelsen er udsendt i anledning af FN's menneskerettighedsdag den 10. december.