Den sørgelige historie i staterne, hvor 27 mennesker blev dræbt af en måske sindsforvirret person, har fyldt aviser og fjernsyn de sidste dage. Journalister og fotografer valfarter nu til skuepladsen.
Jo, der er nok et problem i USA med alle de våben, som er meget lettilgængelige, og måske er der for dårlige tilbud til syge og afvigere, men fokuseringen på denne hændelse er både proportions- og smagløs.
USAs droneangreb med kollaterale drab på uskyldige børn i Afganistan, Pakistan og Jemen får meget lille dækning. Ligeledes får Israels nådesløse mishandling af palæstinenserne - senest vist i overgrebet mod Gaza - meget lille spalteplads. Hvorfor vises ikke disse dræbtes familjers og venners ulykke ? Er det fordi, et barn i USA er mere værdt end et barn fra Gaza eller Pakistan ?
Dehumanisering og dæmonisering af fjenden er et led i alle krigsoperationer. Men det er jo tankevækkende at danske journalister vælger at dække drabene i USA og fravælger at skildre overgreb foretaget af USA og Israel. Det er nok nemmere og mere opportunt at beskrive en formentlig syg eller afvigende ung mands drab end de mord, som udtænkes på aller højeste sted.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278