Min bog "Den danske model" er blevet anmeldt i Arbejderen af Joan Ågot Pedersen. Anmeldelsen minder mere om et selvstændigt debatindlæg end en egentlig anmeldelse,  Joan Ågot Pedersen mener, at sagen om Vejlegården viser, at mange er uvidende om, hvad spillereglerne er på arbejdsmarkedet, og hvad den danske model i det hele taget går ud på.

Det er jeg helt enig i, og det er også baggrunden for, at jeg har skrevet bogen, hvor jeg i en let tilgængelig form beskriver den danske model før, nu og i fremtiden. Det er helt bevidst, at jeg både henvender mig både til unge, aktive og ansatte i fagbevægelsen og til andre helt almindelige danskere. Det er nemlig både en oplysnings- og en debatbog. Det mener jeg sagtens kan lade sig gøre og lykkes med, uden at man sætter sig mellem to stole, hvilket reaktioner fra andre i fagbevægelsen end faglig sekretær, Joan Ågot Pedersen, også tydeligt tyder på.

Jeg er også enig med Joan Ågot Pedersen i, at begrebet den danske model bliver brugt i flæng, og det er derfor jeg bruger forholdsvis meget plads på at gennemgå den danske model historisk set. Og det er rigtigt, at jeg supplerer gennemgangen af fortællingen om den danske model med at involvere nogle af de hovedpersoner, faglige ledere som politikere, som har haft indflydelse på den danske model i tidens løb.

Jeg ser ikke EU som den store trussel mod den danske model, som Joan Ågot Pedersen åbenbart gør.

Og det er forkert, når Joan Ågot Pedersen skriver, at HKs tidligere formand Jørgen Eiberg medvirker. Og jeg undrer mig noget over, at debattøren/anmelderen er i tvivl om, hvorvidt det er historiske udtalelser fra disse personer, eller om jeg har talt med personerne selv, og om de har udtalt sig specifikt til bogen. Det er selvfølgelig det sidste, der gør sig gældende.

Jeg lader dem fortælle og kommentere om den periode og om de begivenheder, som de selv har haft del i. Der indgår jo netop et historisk rids af den danske model. Det er også derfor, at jeg ikke lader dem forholde sig til den danske model i dag, mange år efter, at de har været involveret i begivenhederne. Det synes jeg er mere naturligt og derfor lader jeg jeg nogle af nutidens involverede personer og parter gøre det.

Joan Ågot Pedersen mener, at bogen svaghed er, at den ikke forholder sig til den trussel, som EU udgør overfor den danske model. For det første ser jeg ikke EU som den store trussel mod den danske model, som Joan Ågot Pedersen åbenbart gør. Men det er rigtigt, at det er et emne, som jeg har nedprioriteret.

Sådan er det, når man har begrænset plads til rådighed, og det ikke er meningen, at det skal være en murstensroman. I øvrigt mener jeg, at forholdet mellem EU og den danske model fortjener en selvstændig bog. Til interesserede læsere, kan jeg fortælle, at der i januar kommer en ny og revideret udgave af "Den danske model" på gaden.