Kære Mette Østergaard!

Jeg har læst en lang og sober analyse skrevet af dig som Politikens politiske redaktør, om året der (ikke) gik og om status for statsministerens position som regeringens leder. Men nu tegner en meget stor sag sig i den allernærmeste horisont. Helle Thorning har varslet behovet for en Europapolitisk udtalelse på et bredt plan.

Aber etwas fehlt! Den 2. oktober sidste år sagde hun i folketinget, at tinget blot kunne træffe en fælles beslutning om deltagelse i bankunionen. Senere har Margrethe Vestager tilføjet, at man vil bede jurister i justitsministeriet afgøre, om der kan blive tale om afgivelse af suverænitet,  som kræver en folkeafstemning.

Men de to damer ser bort fra en simpel kendsgerning. I 1999 startede ØMUens tredje fase. Og i Edinburgh-aftalen i 1993 lovede man danskerne, at vi ikke kan deltage i den uden en folkeafstemning.

Løfterne skal holdes

Bankunionen er en vigtig del af ØMUens tredje fase, hvor eurozonens centralbank ECB gradvis får kontrol over alle banker. Man starter med de største. Men kan allerede nu gribe ind og lukke eller ændre enhver bank, hvis ECB ønsker det. Også danske huslån og dansk realkredit kommer direkte under ECB's kontrol, hvis vi deltager. Og "dansk realkredit og danske huslån kan ende i de økonomiske historiebøger", som Margrete Vestager sagde på Finansrådets konference 30 oktober 2012.

Hvis hun ikke vil ende i den største troværdighedskrise for nogen dansk statsminister må hun udskrive en folkeafstemning nu

Men efter nederlaget om Mastricht-traktaten til den velorganiserede Nej-side, måtte Folketinget aftale med de øvrige EU-lande, at Danmark skal stå udenfor et forsvarssamarbejde, et egentligt unionsborgerskab, et bredt civilretligt samarbejde og udenfor ØMUens tredje fase. Disse garantier blev placeret som protokoller i de følgende EU-traktater. Med Edinburgh-aftalen i 1993 og sammen med de følgende protokoller blev folketingets politik og løfter lagt fast. Dem kan Helle Thorning ikke ændre på egen hånd. Hun er bundet af aftalerne fra de sidste tre folkeafstemninger. Og juristerne i justitsministeriet kan ikke hjælpe hende. Hvis hun ikke vil ende i den største troværdighedskrise for nogen dansk statsminister må hun udskrive en folkeafstemning nu, hvis hun vil fortsætte debatten om en dansk deltagelse i bankunionen.

Løftet om denne folkeafstemning kræver ingen undersøgelser. Sagen ligger klar og er aftalt med grundlaget for de sidste fire folkeafstemninger om EU.

Hvad med troværdigheden?

Hvis Socialdemokratiet vil svække deres troværdighed for evigt, kan de bare bryde disse løfter nu. 70 procent af danskerne er modstandere af dansk deltagelse i eurozonen. Medlemsskab af bankunionen betyder at eurozonens centralbank gradvis skal kontrollere alle banker i bankunionen. Og i Danmarks tilfælde også dansk realkredit og danske huslån. Vi ved, at EU ikke kan lide de billige og solide danske huslån, fordi vi følger en anden model end de andre lande.

Og bankunionen er ikke en tilstand, vi tilmelder os. Det er en dynamisk proces, hvor bankens ledelse, som Danmark står udenfor, skaffer sig ny lovgivning eller selv vedtager regler for de embedsmænd, man kan sende til bankunionens medlemslande, hvor de helt eller delvist kan overtage ledelsen af banker eller realkredit udfra de regler, man har.

Tilhængerne kalder disse ting en mindre teknisk ændring, som danskerne ikke forstår! Neutrale observatører kalder det større ændringer end underskriften af EFs start i Romtraktaten fra 1958 eller euroens indførelse 1999-2002. Kritikerne kan sige, at et land der opgiver suveræniteten over dets pengevæsen, opgiver sin centrale selvstændighed.

Danskerne er blevet lovet en folkeafstemning om det. Og det må Helle Thorning Schmidt og Magrethe Vestager senest indfri som et gentaget og tydeligt løfte i folketingsdebatten i sidste halvdel af januar 2013. Hvis de vil bevare deres simple troværdighed som mennesker og politikere.

Vil de ikke det, bør de forlade dansk demokrati. I 1992 og 1993 var jeg et ledende medlem i Junibevægelsen. Efter regeringens nederlag havde jeg en brevveksling med daværende statsminister Poul Schlüter om indholdet af Edinburgh-aftalen, umiddelbart efter regeringens nederlag. Derfor kender jeg indholdet i disse aftaler.