Aviserne har for tiden en masse om Danmarks fremtid i forbindelse med tilslutningen til finanspakken. Den kan åbenbart gennemføres uden at involvere vore basale forfatningsbestemte krav om folkeafstemning om et så uhyrligt angreb på vor sociale, kollektive og almennyttige velfærdsordninger. Danmark er i en dyb krise. Det vigtigste er, at vi står sammen.

Der henvises til Romtraktaten fra 1955 og de mange senere udgaver (Amsterdam, Lissabon udgaverne), som angiveligt indeholder bestemmelser, som kan bruges imod et krav om godkendelse/forkastelse gennem en folkeafstemning.

Den faglige kamp som vare

Derved sikrer man det indre marked, og man forpligter sig til at sikre fri og lige konkurrence for varer. Man forsikrede, at det kun var en udbygning af frihandelstanken. Det nye er, at man i løbet af årene har inddraget stadig flere områder som varer. Som varer falder de ind under bestemmelserne om konkurrencefordrejning.

Alt dette er foregået så meget i det skjulte, at disse krav også gælder vore sygehuse,  og - hvilket kom bag på LO's formand Harald Børsting, at EU's krav om fri og lige konkurrence også gjaldt den faglige kamp. Konkurrenceforvridning – som jeg gennem årene har valgt at kalde EU' s helligbrøde. Det står nu med flammeskrift på EU firmamentet.

Der tillades ingen debat. Man må gå til EF domstolen. Harald Børsting blev så overrasket og oprørt, at han bramfrit erklærede: ”så må vi ha en anden EU”, da han fik dom for, at hans indsats for arbejdernes ret til at aktionere til forsvar for deres møjsommeligt opnåede goder var ulovlig.

Konkurrenceforvridning

Dette er nyt. Fagbevægelsens brug af konflikt i form af strejke, blokade og sympatiaktioner er faste led i den danske arbejdsmarkedsmodel. Men nu bliver de faglige opgaver vurderet som varer, hvor EU's forbud mod forvridning af konkurrencen gælder.

Her har vi noget helt nyt. Det nye er, at arbejdernes aflønning, deres arbejdsbetingelser og deres talrige sociale goder, som de ved sammenhold og fællesskab har opnået gennem generationers indsats, nu betragtes som forvridning af konkurrencen, og det må ikke finde sted.

Det er sigende, at den megen debat, som fylder avisernes spalter, praktisk taget ignorerer dette. Det synes, som om man skammer sig over ikke at have forudset de gruelige konsekvenser, som udbygning af EU med finanspagt med mere får for det danske velfærdsamfund.

I korthed: Velfærdssamfundet må afvikles. Det er konkurrenceforvridende. Man kan fjerne EU’s værste gifttænder ved at præcisere, at bestemmelserne i forfatningstraktatens formålsparagraf, kun gælder for varer produceret til markedet

EU kan fortsat stå for udbygning af det europæiske fællesskab til et moderne demokrati og vort velfærdssystem, som det moderne velfærdssamfunds adelsmærke.