Det påhviler os alle at sikre, at vores samfund forbliver et godt samfund, vi kan være stolte af et samfund, der rummer alle og værner om alle.

På initiativ fra regeringen har Danmark tilsluttet sig EU's finanspagt, der netop bygger på den tyske forbundskansler Angela Merkels filosofi om, at EU landene skal spare sig igennem krisen. Sparepolitikken har ført til, at hele eurozonen er ude i dyb recession, der har ført til markant negativ vækst og medført voldsom fattigdom og stor arbejdsløshed i hele Europa.

Især i Sydeuropa foregår der en kynisk massakre over for befolkningen efter krav fra EU, men også i Danmark er fattigdom og ulighed blevet meget større, og EU sætter en stopper for rød politisk nytænkning, der kunne løse markedsøkonomiens kriseproblemer.

Det er altafgørende, vi får stoppet de velbjergede og de neoliberalistiske markedskræfter, der for tiden undergraver det danske "folkehjem", som arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig siden "Slaget på Fælleden" i 1872 gennem overenskomstforhandlinger og gennem talrige socialreformer, som røde regeringer har kæmpet sig frem til i samhørighed med fagbevægelsen til stor ærgrelse for det borgerlige Danmark.

Mange af ulykkerne skyldes EU's stabilitetspagt og nu finanspagten, som kræver finanspolitisk stabilitet. Historien har vist, at den nok så vigtige sociale stabilitet i EU-landene har måttet betale regningen.

Lønmodtagerne skal betale gildet

EU's konvergenskrav har også medført en stribe sociale forringelser i Danmark og har nærmest gjort det umuligt at bekæmpe arbejdsløsheden, da konvergenskravene forpligter medlemslandene til at føre neoliberalistisk økonomisk politik uden hensyn til beskæftigelsessituationen, hvorfor der i Europa er godt 20 millioner arbejdsløse og en ungdomsarbejdsløshed på 50 procent i de Sydeuropæiske lande, udelukkende på grund af dårligt politisk håndværk.

EU's finanspagt lægger også hindringer i vejen for, at vi her i Danmark kan føre en reel beskæftigelsespolitik, hvorfor vi har 900.000 personer i den arbejdsdygtige alder, der ikke er plads til på arbejdsmarkedet.

I stedet for at lave en storstilet kickstart i den offentlige og private sektor, der på sigt kunne skabe 200.000 grønne bæredygtige arbejdspladser, som der er efterspørgsel efter på eksportmarkedet, råber den borgerlige opposition, arbejdsgiverne og regeringen den samme sang om, at lønmodtagernes vilkår skal forringes i EU-krisens hellige navn.

Det er på tide at staten bliver styrende gennem en form for demokratisk socialisme.

De siger samstemmende, at lønnen skal ned og arbejdstiden skal op, som de tvang de ansatte i SAS til at acceptere, så de var altså enige om, at den danske overenskomstmodel skal vige, og det lykkedes kun på baggrund af, at de i samlet flok har oparbejdet en krisestemning, som EU's økonomistyring, der kun tager hensyn til markedskræfterne, der med EU's velsignelse er løbet helt løbsk, hvorfor det er på tide at staten bliver styrende gennem en form for demokratisk socialisme.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at EU's konvergenskrav, der lægger loft over, hvor meget det offentlige må forbruge, har resulteret i, at der er afskediget 30.000 i den offentlige sektor inde for de sidste par år.

Den såkaldte "satspulje" blev i 1994 gennemført som en finanspolitisk stramning, som medførte at pensionisternes folkepension blev udhulet med 0,3 procent om året. DeT svarer til, at folkepensionen i dag ville have været ca. 20.000 kroner højere. På samme måde overførte regeringen den "sociale pensionsfond" på 150 millioner til finansministerens kasse, og i den forbindelse blev folkepensionisterne igen snydt for en forhøjet folkepension, og regeringens sidste skattereform har igen forringet folkepensionen.

Rent tyveri

Før 1994 kunne de arbejdsløse få dagpenge i syv år, men Poul Nyrup regeringen måtte gennemføre fire finanspolitiske stramninger, så dagpengeperioden kom helt ned på fire år.

Lars Løkke Rasmussen brugte desværre den samme medicin og satte dagpengeperioden ned til to år, som er et helt utilgiveligt overgreb på lønmodtagernes sociale rettigheder. Desværre led Danmarks bedste socialreform (efterlønsordningen) samme ulykkelige skæbner for at stille EU tilfreds i bestræbelserne på harmonisering af EU landenes socialpolitik.

EU's licitationskrav og økonomiske stramninger har medført, at 30 procent af den offentlige sektor er blevet privatiseret. Det er meget besynderligt at en og samme arbejdsopgave kan skifte fra at være økonomisk negativ, hvis den udføres af det offentlige, til at være økonomisk positiv blot ved at skifte ejerforhold til en privat virksomhed, og de store anlægsopgaver er af samme grund overtaget af underbetalt udenlandsk arbejdskraft for at presse danske lønninger – det er rent tyveri.

Regeringen og oppositionen kan selvfølgelig ikke få lønmodtagerne til at bruge dankortet, når der er blevet stjålet af deres dagpenge, efterløn, fleksjob, førtidspension, og fremover får de forringet kontanthjælpen. Samtidig undergraves den danske overenskomstmodel med alle regeringens udtalelser, og dermed undergraves lønmodtagernes tryghed i arbejdslivet, så de beholder Klogeligt pengene på kontoen, da de ikke længere kan sætte lid til offentlig forsørgelse.

Vi må håbe at Helle, Bjarne, Anette og Margrethe snart forstår, at de ikke behandler lønmodtagerne og arbejdspladserne på en værdig og klog måde. Jeg håber de finder ud af, at det fælles bedste bør gå forud for kapitalinteresser, så vi får et økonomisk og socialt demokrati i Danmark og befrir os fra det professionelle diktatur, som er indbygget i Den Europæiske Union.

Eksperimentet med EU har muligvis været velment, men bestemt ikke vellykket, og inden fagbevægelsen bliver kvalt og vi havner i en forbundsstat, vil det være en god anledning til at overveje et alternativ for det europæiske samarbejde.