Regeringen har kastet Danmark ud i deltagelse i endnu et krigseventyr, denne gang i den afrikanske stat Mali. Påskuddet for denne krig mod et suverænt land, der ikke har angrebet Danmark, er atter "krig mod terror" og "hjælp til civilbefolkningen".
Disse begrundelser for krigen er langt fra sandheden. Tværtimod bliver vi med invasionen aktive deltagere i en krig for at sikre os råstoffer og indflydelse på det afrikanske kontinent.
Med invasionen bliver vi aktive deltagere i en krig for at sikre os råstoffer og indflydelse på det afrikanske kontinent.
USA, EU og Nato er i gang med en offensiv for politisk og økonomisk indflydelse i Afrika i konkurrence med Kina, der har store investeringer i Afrikas miner og olieressourcer. Den gamle kolonimagt Frankrig vil have sine kolonier tilbage.
Vi har set, hvad vores indblanding og krig betyder i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien, nemlig drab på civilbefolkningen, kaos og ødelæggelse.
I Syrien fører Vesten ikke åben krig, men har store aktier i en borgerkrig med det formål at fremkalde et regimeskift i et suverænt land. De kræfter, som Vesten støttede og bevæbnede i Libyen, er tæt allierede med de muslimske terrorgrupper, vi nu skal føre krig mod i Mali.
Vi tager på det bestemteste afstand fra Danmarks deltagelse i invasionen i Mali og siger nej til EU’s og Nato’s krige.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278