Jeg opfordrer Aarhus kommunes mange ansatte til at støtte op om kranførernes kamp for et sikkert arbejdsmiljø, ordentlige løn- og ansættelsesforhold og genansættelse af de bortviste på Aarhus Havn. Skriv for eksempel til kranførernes og jeres arbejdsgiver, borgmester Jacob Bundsgaard, at det er tid at vende skuden overfor kommunens ansatte.
Enhedslisten i Aarhus byråd har stillet spørgsmål om bortvisningen af de tre kranførere på Aarhus Havn. Svaret fra arbejdsgiveren, formand for havneudvalget, borgmester Jacob Bundsgard er bekymrende.
Borgmesteren bifalder bortvisningerne. Det kan undre, at en socialdemokratisk borgmester ikke i stedet griber ind overfor og ændrer et dårligt og stressende arbejdsmiljø på havnen til det bedre. Der er givet strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
Borgmesteren tillader tværtom havnedirektøren at anvende ulovlige og uetiske metoder til at knække de arbejdere og sikkerhedsrepræsentanter, der kæmper for bedre arbejdsmiljø for sig selv og for deres kammerater.
Havnens 25 ansatte og tre bortviste kranførere har anmeldt borgmesteren og havnedirektøren til politiet for overtrædelse af loven.
Borgmesteren bifalder, at havnedirektøren har skaffet sig adgang til de tre bortvistes private sms-korrespondance på tjenestemobiltelefoner. Han begrunder sms-beluringen med, at der er tale om "et ganske særligt tilfælde" i en arbejdskamp mellem arbejdsgivere og arbejdere.
Ifølge loven er det ellers kun politiet, der med en dommerkendelse "i ganske særlige tilfælde" må bryde borgerens lovgivne ret til brevhemmelighed.
Havnens 25 ansatte og tre bortviste kranførere har anmeldt borgmesteren og havnedirektøren til politiet for overtrædelse af loven.
Gør borgmestermetoderne dig utryg som ansat og som tillidsrepræsentant, kunne du sammen med dine kollegaer spørge borgmesteren hvilke "særlige tilfælde" på din arbejdsplads, der efter hans mening kan begrunde en arbejdsgiverafluring af jeres indbyrdes, private og fagpolitiske sms-korrespondance.
Enhedslisten mener, at det må kommunens ansatte som minimum have krav på at vide. Enhedslisten har spurgt, og borgmesteren svarer, at "det er tilladt", men vil ikke uddybe "de særlige tilfælde".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278