24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fordømmer drab på kurdiske aktivister

Fordømmer drab på kurdiske aktivister

Det er nærliggende at tro, at der kan være tale om likvideringer, foretaget af nationalistiske, tyrkiske kræfter.

Tre medlemmer af PKK, Det kurdiske Arbejderparti, blev i januar myrdet i Paris. Det drejer sig om: Sakine Cansiz, Fidan Dogan og Leyla Söylemez. De tre kvinder blev fundet dræbte på Det kurdiske Informationskontor i den franske hovedstad.

Mordet på de tre kvinder er et stort tab for den kurdiske befrielseskamp. Sakine Censiz var medstifter af PKK (dannet i 1978) og højt respekteret for sin indsats i befrielseskampen og for kvindernes vilkår, ligesom hun er beundret for sin frygtløshed, både når hun blev tortureret i fængslerne eller forhørt i retssalene.

Det er endnu uklart hvem der stod bag drabene. Den reaktionære tyrkiske regering påstår – ikke overraskende – at der er tale om et internt kurdisk oprør. Sakine Cansiz’s bror, Metin, der deltager i de aktuelle fredsforhandlinger mellem PKK og den tyrkiske stat, udtaler at hans søster støttede fredsbestræbelserne.

Det er derfor nærliggende at tro, at der er tale om likvideringer foretaget af tyrkiske nationalistiske kræfter, der hermed ønskede at sætte en stopper for fredsforhandlingerne.

Internationalt Forum fordømmer på det kraftigste drabet på de tre kurdiske aktivister. Vi støtter kurdernes retfærdige krav om demokrati,  menneskerettigheder og ret til selvbestemmelse.  

Vedtaget på styrelsesmødet den 19. januar

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2013 - 09:07   15. feb. 2013 - 09:15

Udtalelse

fra Internationalt Forum