Det har nu efterhånden stået klart længe at Aarhus er den ene af to europæiske kulturhovedstæder i år 2017. Byen står over for det, der unægteligt bliver dens kulturelle højdepunkt gennem alle tider i og med, at Europas kulturøjne i 2017 rettes mod cypriotiske Paphos og Aarhus.

Kulturhovedstadsprojektet modtager både europæiske og danske midler, som kommer byen til gode. Derudover kommer der folk fra hele Europa til byen for at være en del af kulturlivet. Projektet kommer foruden selve Aarhus til at sprede sig ud over hele Region Midtjylland, hvorfra adskillige kommuner også bidrager til projektets økonomi.

Man kan se på det som et indskud, der sprøjtes ind i Jyllands største by, og spreder sig som ringe i vandet ud over regionen, og kan løfte området op på et nyt niveau, når det kommer til intellekt, kultur og dannelse!   

Gevinsten ved at få den fine titel som Europæisk Kulturhovedstad kan ikke til fuldstændighed gøres op i kroner og ører.

I epicentret for denne potentielle kulturbølge, selve byen Aarhus, er der alligevel en konstant pessimistisk stemning. I utallige læserbreve og i folkestemningen høres der en højt udtalt negativ holdning til projektet. Selvfølgelig kan man ikke forvente at alle skal være tilfredse med et sådant projekt, men det evige argument imod holder simpelthen ikke.

Ja, naturligvis skal Aarhus selv smide en masse penge i kassen, det er trods alt et stort event, og det er i Aarhus, det løber af stablen! Igen og igen skal man høre på, hvor kulturhovedstadsprojektets penge burde bruges i stedet. Sagen er dog den, at ikke alting kan gøres op i ældrepleje!

Gevinsten ved at få den fine titel som Europæisk Kulturhovedstad kan ikke til fuldstændighed gøres op i kroner og ører. Udover det førnævnte kulturindskud, tilstrømningen af europæiske turister og den voksende internationale synlighed, skal man heller ikke glemme effekten for byens egne borgere.

År 2017 bliver for indbyggerne i Aarhus er kæmpemæssigt tilbud og en mulighed! År 2017 giver mulighed for kulturel stimulering og intellektuel udfordring for alle byens borgere. Og nej, disse er sandt nok ikke målbare størrelser, der kan gøres op i kroner, ører og ældrepleje. Ikke desto mindre skal man ikke undervurdere betydningen og værdien af det.

Det kan blive meget værd i længden. For at 2017 bliver stimulerende for hele byen, og ikke bare kultureliten, opfordrer jeg pessimisterne til at opfatte mulighederne, gribe dette fantastiske tilbud og se det store perspektiv!