09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så ruller skandalen…

Så ruller skandalen…

Nordsjælland vrimler med eksempler på, hvor galt det kan gå, når rengøringen udliciteres til private firmaer. Hvorfor skal Hillerød gentage de dumheder, som andre kommuner har begået?

Hillerød kommunes rengøring udbydes nu "til laveste pris". Et firma, som er smidt ud af Køge kommune, og som er under stor kritik i andre kommuner, får det meste af en halv million for at stå for udbuddet.

På grund af kritikken har Hillerød kommune hyret et advokatfirma til at kontrollere vores "konsulent" - ganske betryggende, men meget dyrt. Bureaukratiet fungerer.

Konsulenten har aldrig været ude og se på de steder, som skal gøres rent, det vil sige, han aner ikke, om der er linoleum eller trægulv, hvor højt lamperne hænger og så videre. Men han har overbevist byrådet om, at der kan spares millioner af kroner på rengøringen, bare det udbydes "til laveste pris". 

Fælleslisten har stemt imod fra starten. Hillerød har en velfungerende rengøringsorganisation, og det er fuldstændig vanvid at splitte den ad til forskellige private firmaer.

Hvorfor skal Hillerød gentage de dumheder, som andre kommuner har begået?

De vil underbyde hinanden for at komme ind på markedet. Når arbejdet så skal gøres, vil de kræve et urimeligt højt arbejdstempo af deres ansatte – og der vil alligevel ikke være tid til at gøre arbejdet ordentligt.

Nordsjælland vrimler med eksempler på, hvor galt det kan gå. Hvorfor skal Hillerød gentage de dumheder, som andre kommuner har begået?

Vi får en række arbejdsløse, som ikke kan leve op til de private firmaers krav, og vi får på sigt en række førtidspensionister, som er slidt ned af et opskruet tempo. Men det er en anden kasse, så det kommer åbenbart ikke sagen ved.

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan Socialdemokraterne og SF kan være med til at ødelægge arbejdsforholdene på en så følsom arbejdsplads. Men også de borgerlige bør tænke sig om en gang til:

Hvis vi skal spare på rengøringen, er det så ikke bedre, at vi selv vælger, hvad der ikke skal gøres, frem for at skulle opdage, hvad de private firmaer har sprunget over, fordi deres tilbud er alt for lave ?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2013 - 09:39   26. feb. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Tue Tortzen, byrådsmedlem, Fælleslisten i Hillerød (T)