Kære Anders. Jeg forstår godt din frustration, og jeg forstår også, at initiativet Syrian Danish Solidarity må se ud som et fupnummer. Du beskriver meget præcist forløbet, og jeg skal beklage vores efterfølgende tavshed.

Jeg vil først indrømme vores taktiske fejl: at afholde den stiftende generalforsamling offentligt, fordi udgangspunktet i initiativgruppen var politisk, og der var mellem os en overensstemmelse om modstand mod det nuværende syriske regime. Det var en indforstået forudsætning for hele opstarten af foreningen, og vi skulle på det grundlag have etableret foreningen på et lukket møde.

Det var amatøragtigt af os at gribe initiativet an på denne måde. Jeg var selv rystet over, at I dukkede op, og hele situationen udviklede sig på en måde, som vi ikke havde forudset. Vi valgte imidlertid at gennemføre mødet som en stiftende generalforsamling, og jeg vil gerne indrømme, at der opstod en slags dialog på mødet mellem jeres gruppe og resten af forsamlingen.

Efterfølgende kunne jeg opstille problematikken som et dilemma mellem en dialog mellem os og jeres tilgang og et effektivt videre arbejde for ofrene i den ulykkelige syriske konflikt.

Jeg kom frem til, at vi ikke her i Danmark ville være troværdige ved at indgå i samarbejde med folk, der var tæt knyttet til en person, Muhammed Mahfoudh (formand for Dansk Syrisk Forening red.), der fra første dag i konflikten har fremstået i de danske medier som en forsvarer for det brutale syriske regime.

Derfor var det eneste reelle, vi kunne gøre, at trække os fra foreningen og indrømme, at initiativet var endt i en blindgyde - som på mange måder afspejler den syriske konflikt. Vores store fejl var, at vi ikke med det samme fik skrevet ud til alle på medlemslisten og meddelte vores beslutning. Det kan lyde banalt, men det skyldes udelukkende dårlig organisering, at det ikke blev gjort.

I løbet af januar blev jeg inviteret til at deltage som oplægsholder på mødet den 24. januar, og det gjorde jeg som enkeltperson med et oplæg om national identitet i Syrien. Der var ikke tale om, at der på det møde blev stiftet en forening, men at nogle andre havde taget initiativ til dannelse af et netværk, som man kunne tilslutte sig, hvis man havde lyst. 

Imellemtiden er den syriske konflikt fortsat, uanset hvad vi diskuterer i Danmark, og vi må hver især tage stilling til, hvor vi bedst lægger vores kræfter.

I lyset af den katastrofale humanitære situation, vil jeg opfordre til, at man støtter Dansk Flygtninghjælps arbejde i Syrien, en opfordring, som jeg ville være kommet med på den stiftende generalforsamling, men som virkede formålsløs i lyset af den forvirrede situation.

Jeg skal beklage vores dårlige fremgangsmåde og opfordre dig til at se fremad.

Redaktion betragter hermed diskussionen om Danish Syrian Solidarity som afsluttet.