25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rettidig grådighed

Rettidig grådighed

Det er ikke rettidig omhu, men rettidig grådighed, når.....

Når Mærsk-direktøren taler om, at det er de lavest lønnede i dette samfund, der tjener for meget, og Dansk Arbejdsgiverforenings direktør er af den opfattelse, at overførselsindkomsterne i dette land er alt for lukrative, så er det fordi grådighed er blevet fuldt legalt.

Lego-koncernen har besluttet at udflytte 380 arbejdspladser til et lavtlønsområde i Østeuropa med henvisning til "rettidig omhu". Koncernen tjente i 2011 5,7 milliarder kroner. Det betyder, at hver enkelt ansat i koncernen, ud over deres egen løn har tjent over 600.000 kroner til virksomheden.

Dette har intet men "rettidig omhu" at gøre. Der er ene og alene tale om "rettidig grådighed".

Fordelingen i Europa går i den retning, at de få, der har alt for meget, får endnu mere, og dem, der har for lidt, får mindre.

Når banken Nordea opskriver forventningerne til forrentningen af egenkapitalen til 15 procent, og vi der sætter penge i banken må nøjes med 1 procent, er der ikke tale om "rettidig omhu". Men der er helt sikkert tale om "rettidig grådighed".

Nu har bankerne i hele Verden på grund af deres "rettidige grådighed" været skyld i en dyb krise med mange ganske almindelige mennesker som ofre.

Når kapitalister og virksomhedsejere i Europa over en lang tid har været så rettidigt grådige betyder det, at den økonomiske vækst er helt i bund til skade for almindelige mennesker.

Fordelingen i Europa går i den retning, at de få, der har alt for meget, får endnu mere, og dem, der har for lidt, får mindre. Da væksten i samfundet skal komme fra forbruget fra de mange, som på grund af kapitalisternes og virksomhedejernes rettidige grådighed får mindre, så får vi ingen vækst.

Udflytning af 380 Lego-arbejdspladser i Billund er simpel rettidig grådighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2013 - 09:30   27. feb. 2013 - 09:30

Læserbrev

af Benny V. Jensen, industrigruppeformand, 3F Aalborg