Selvom jeg har været selvstændig næringsdrivende i 25 år, går regeringes økonomiske reformer simpelthen over min forstand.

For nogle år siden gjorde VK-regeringen de fleste offentlige elevuddannelser til batchelor-uddannelser.

Det betød at tusindvis af elever, der hidtil havde fået elevløn, nu skulle på SU. Og det medførte naturligvis en kraftig forøgelse i udgifterne til SU.

At staten sparede elevlønningerne er så bekvemt blevet glemt. Men stigningen i SU er blevet et argument for at nedskære på grund af "café penge" og "fjumreår".

Måske håber den liberal-radikalt ideologisk styrede regering, at den kan købe et par middelklassevælgere.

Nu skal nedsættelsen af selskabsskatten så finansieres af kontanthjælpsklienter og arbejdsløse.

Vi er faktisk mange tusinder små énmandsvirksomheder i Danmark. Den skattelettelse vi får, betyder måske lidt flere "cafépenge" for den enkelte, men det skaber sandt for dyden ikke flere job.

Men måske håber den liberal-radikalt ideologisk styrede regering, at den kan købe et par middelklassevælgere.

Denne model med at tage fra de fattige og give til de rige prøvede venstre-regeringerne N. Neergård, 1920-1924, og Th. Madsen-Mygdal, 1926-1929 sig også med.

Det resulterede i massearbejdsløshed. Ironisk nok krævede socialdemokraten Th. Stauning dengang at stoppe denne ascociale politik.

Måske skulle nogle af de siddende ministre sendes i heldagsskole med kun historie på skemaet.