Selv om opsvinget udebliver, fastholder Folketinget en halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningskravet. Dertil kommer, at de arbejdsløse hænges ud i den offentlige debat på trods af, at en international undersøgelse viser, at danske arbejdsløse skal leve op til nogle af verdens skrappeste krav.
Da dagpengereformen blev vedtaget, regnede man med, at 2-4.000 ledige årligt ville miste retten til dagpenge. Men frem til juli står i alt 23.000 til at miste den. Udsigten er en tilværelse på kontanthjælp eller helt uden hjælp, hvis man ikke kan opfylde betingelserne.
Regeringen må til at få skabt et sikkerhedsnet, så de langtidsledige ikke falder ud af systemet.
Vi var nogle, der havde en klar forventning om, at en socialdemokratisk ledet regering ville spænde et sikkerhedsnet ud under alle dem, der står til at falde ud af systemet. Vi havde også en forventning om, at løfterne om vækst og flere arbejdspladser blev ført ud i livet. Og at den offentlige velfærd blev forbedret.
Men regeringen har skuffet. Den har ikke levet op til forventningerne. Derimod har den videreført VK-regeringens økonomiske politik, så udbuddet af arbejdskraft forøges, selv om jobbene udebliver. Det forstærker presset på reallønnen, der nu falder for tredje år i træk.
Regeringen må til at få skabt et sikkerhedsnet, så de langtidsledige ikke falder ud af systemet. Vi vil se os selv som en del af et socialt retfærdigt fællesskab. Vi vil ikke have et parallelt samfund af ledige kolleger uden et reelt forsørgelsesgrundlag.
Optjeningsperioden skal forkortes. Det vil gøre det nemmere at leve med en toårig dagpengeperiode. Og det vil gøre arbejdsmarkedet mere trygt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278