Trine Pertou Mach fra SF forsvarede i sin blog i Arbejderen den 3. april regeringens svage politik med, at der skulle være et stort oprydningsarbejde oven på VK-regeringens morads.

Men i det nuværende regeringsgrundlag hedder det, at S-R-SF-regeringen viderefører VK-regeringens økonomiske politik. Problemet er derfor, at den nuværende regering netop ikke rydder op efter VK-regeringens morads – men viderefører det.

En økonomisk politik, der rydder op efter VK-regeringen, burde fokusere på tre områder.

For det første overstiger opsparingen i Danmark investeringerne med langt over 500 milliarder kroner eller cirka 30 procent af BNP. Denne overopsparing, der hverken bidrager til investeringer eller efterspørgsel, fungerer som en dødvægt i økonomien. Ved en progressiv, økonomisk politik ville regeringen aktivere denne overopsparing i grøn jobskabelse og social omfordeling.

Det forudsætter en øget beskatning af de rige - der netop har den høje opsparingstilbøjelighed - grønne investeringer og omfordeling til de fattige, der med god grund sætter hver en ekstra krone i øget forbrug og dermed efterspørgsel.

Sæt priserne ned

For det andet opsparer virksomhederne 165 milliarder kroner mere, end de investerer. Hvis virksomhederne i stedet satte priserne ned, ville det give et gigantisk løft for den danske konkurrenceevne, beskæftigelsen, de offentlige finanser og reallønnen.

Regeringens selskabsskattelettelser forbedrer ingen konkurrenceevne, men øger blot virksomhedernes overskud og opsparing. Erhvervsminister Anette Vilhelmsen burde fremlægge et forslag til, hvordan vi kan begrænse unødigt høje avancer og sikre, at virksomhedernes overskud også omsættes til lavere priser og bedre konkurrenceevne.

For det tredje burde staten indlede et samarbejde med pensionskasserne om grønne investeringer. Staten kunne give pensionskasserne en garanti for en minimumsforrentning på for eksempel fire procent.

Brug pensionskasserne

Hvis pensionskasserne investerede 50 milliarder kroner i nye job, ville denne garanti maksimalt koste staten to milliarder kroner. Og investeringer på 50 milliiarder kroner ville typisk skabe 50.000 job. Staten ville spare mindst syv milliarder kroner i understøttelse og opnå øgede skatteindtægter fra den nye indkomst, der skabes, på mindst tre milliarder kroner.

I alt en budgetforbedring på mindst 10 milliarder kroner – eller fem gange det maksimale beløb på to milliarder kroner, som staten skulle garantere i pensionsforrentning.

Hvis vi – som Trine så sympatisk formulerer det – skal rydde op efter VK-regeringens modrads, forudsætter det, at regeringen bryder med det punkt i regeringsgrundlaget, hvor det hedder, at regeringen viderefører VK-regeringens økonomiske politik. 

Om nogen burde SF insistere på et sådant brud. Der er i den grad brug for et alternaiv til VK regeringens og den nuværende regerings borgerlige, økonomiske politik.