Efter krigen udkom et digert værk af Hartvig Frisch: "Danmark besat og befriet". Det skulle hvidvaske socialdemokratiets skændige kollaboration med Hitler-Tyskland, som kostede den danske stat ufattelige summer. En gæld som aldrig siden er betalt af det ellers velstillede Tyskland.

Det besynderlige er at historien gentager sig, hvor vi igen bliver den undertrykte part i forhold til den rige nabo, både hvad angår underskud i samhandel og gæld til tyske banker.

Helle Thorning-Schmidt viderefører frejdigt kollaborationen og beskærer pensionisters, abejdsløses og studerendes levefod.

Vi kan takke Jens Otto Krag og K.B. Andersen og andre "fremsynede" socialdemokrater for, at historien gentager sig. I dag er det Helle Thorning-Schmidt, som viderefører kollaborationen, og som frejdigt beskærer pensionisters, arbejdsløses og studerendes levefod for at vi kan aflevere milliarder til den bundløse kasse i EU.

Ja, hvis det ikke var blodig alvor kunne det minde om en molbo-historie. Molboerne fik under udgravningen af en brønd en stor bunke jord tilovers, som de ikke vidste, hvad de skulle gøre ved, for den kunne jo ikke ligge der og flyde. En af dem fandt da på, at de skulle grave et hul et andet sted og komme jorden deri.

Det syntes de alle var sådan et godt forslag, men lidt efter spurgte en dog betænkeligt: "Ja, men hvor skal vi så gøre af den bunke jord, vi får til overs, når hullet er gravet?" Den klogeste af molboerne svarede: "Jo, det er da ligetil! Vi graver selvfølgelig bare hullet så stort, at det kan rumme begge bunkerne på en gang!

Der er den samme logik i den måde som EU forvalter sit budget og sender regningen videre til de undertrykte lande. EU ́s motto og god imperialistisk logik: Vi plyndrer bare de svagere partnere, så vi kan få dækket hullerne i budgettet!