Lockouten af lærerne vedrører alle offentligt ansatte.
En sejr til regeringen og KL vil betyde, at lærerne får en arbejdstidsaftale uden ret til at vide, hvornår man skal være på arbejde og har fri, uden øvre grænse for undervisningstid, uden varslingsbestemmelser, uden bestemmelser om registrering af arbejdstid og uden mulighed for lokal aftaleindgåelse.
Ligeledes bliver det hverken fagforeningen eller tillidsrepræsentanten, men den enkelte leder over for den enkelte lærer, når der skal forhandles normudfyldelse; ikke selve normen, ej heller takster eller varslinger – men alene udfyldelse af normen.
Lockouten må derfor opfattes som et led i at udhule de kollektive overenskomster til fordel for individuelle aftaler. De offentlige arbejdsgivere vil, at løn og arbejdstid i videst muligt omfang afgøres lokalt og bliver konkurrenceparametre som andre variable omkostninger.
Lockouten må opfattes som et led i at udhule de kollektive overenskomster til fordel for individuelle aftaler.
Desuden vil regeringen, at lærernes overenskomst skal være med til at finansiere en ny folkeskolereform. Og på samme måde skal andre grupper ved næste overenskomst i 2015 være med til at finde 12 milliarder kroner, jævnfør regeringens "Vækstplan DK".
Lærerne var ikke ene om at blive mødt med krav til ændring af arbejdstidsreglerne ved overenskomstforhandlingerne. KL fremsatte krav om drastiske ændringer af arbejdstidsreglerne over for alle grupper.
Kravene til HK'erne lød blandt andet på:
- en længere normperiode
- at personale, som selv tilrettelægger opgaveudførelsen, burde undtages fra arbejdstidsreglerne, og
- at bestemmelserne om en højere arbejdstid end gennemsnitlig 37 timer per uge skulle ændres, så aftaler kunne indgås direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte.
HK afviste kravene.
Lærerne bliver i dag udsat for det, alle andre blev præsenteret for på papiret. Arbejdsgiverne trak kun kravene til de andre faggrupper tilbage for at kunne koncentrere sig om opgøret med lærerne.
Vinder regeringen og KL denne kamp, vil de stå stærkere i 2015, når vi andre står for skud.
Overenskomster og kollektive aftaler beskytter os alle. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre regeringen og KL til at stoppe deres angreb.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278