Ole Wæver, som før er blevet omtalt her  (Arbejderen 24. februar), skal fra den første august i år stå i spidsen for et nyoprettet "Center For Løsning af Internationale Konflikter Uden Militære Midler". 

Mon det militærindustrielle kompleks, Pentagon, USA- og EU-imperialismen (som vist ikke lige netop taler fredens og dialogens sprog) håber, at det vil lykkes for Ole Wæver at løse internationale konflikter på fredelig vis?

Det sker i en tid, hvor Danmark har bevæget sig fra kritisk fodnote-politik til at være en af Nato´s mest aggressive angrebskøtere, og hvor vores såkaldte ny-aktivistiske udenrigspolitik foreløbig kulminerede, da Danmark sammen med en anden tidligere nordisk fredsnation, Norge, stod for cirka 30 procent af luft-præcisionsdrabet af Libyen.

Men Ole Wæver udtaler fromt til Kristeligt Dagblad den 5. marts, at Danmark har været hjælpsomme med at sende soldater, når Nato og USA har bedt om det. 

"Fredscentret" støtter USA og NATO

Meningen med "Fredsløsningscentret" er altså at assistere USA og NATO i deres anstrengelser for at skabe "fred" i verden. Alle ønsker at forhindre volden, siger Ole Wæver i forlængelse heraf, men beklager - med reference til Syrien - Assad´s uforsonlige linje.

Selvom Assad og Rusland igen og igen, bakket op af rækken af samtlige FN-udsendinge fra Annan til Brahimi, som har været tæt på de syriske realiteter, har appelleret om igangsættelse af en konstruktiv fredsdialog med de reelle politiske oprørere, har USA, Nato og deres illegalt bevæbnede "oprørere" hver gang afvist en sådan, og krævet den FN-anerkendte syriske leders afgang som forudsætning for overhovedet at sætte sig til forhandlingsbordet. 

Det er på høje tid, at Enhedslisten benytter sin parlamentariske platform til at sadle om og markere sig fredspolitisk og anti-imperialistisk.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at USA, NATO og deres reaktionære allierede i Mellemøsten, siden den interne syriske "konflikt" brød ud for cirka to år siden, har medvirket til at optrappe krigshandlingerne, og dermed den efterfølgende flygtningekatastrofe ved at støtte "oprørerne" massivt med penge, logistik og våben.

Og da det ikke længere kan skjules, at Al-Qaeda-terrorister har "infiltreret oprørsbevægelsen", udlægges det nu af NATO-pressen, at disse jihadister er marginaliserede, og at de "moderate" oprørere langt udgør flertallet af oppositionen. Har nogen da nogensinde på de hundredevis a YouTube klip, som NATO-medierne ukritisk og uverificeret har viderebragt til seerne i USA og Europa, set "oprørerne" udføre moderate handlinger? 

Hvem skaber problemet?

Og fornylig har den Arabiske Liga endda meddelt, at det nu er op til hvert enkelt arabisk land, om det vil støtte oprørerne militært. Altså en yderligere voldsoptrapning med yderligere tragedier for den syriske befolkning! Men ifølge "freds-og konfliktforsker" Ole Wæver, er det altså Assad, der ved at forsvare landet og civilbefolkningen mod væbnede oprørere, konstituerer fredsproblemet!

Havde Ole Wæver lyttet til - omend ikke til Assad og Rusland - så til FN´s fredsudsendinge, og dermed haft en konstruktiv fredstilgang, så var "Fredsløsningscentret" måske ikke blevet oprettet med de 15,5 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd. 

Efter at Enhedslisten ureflekteret og vælger-opportunistisk hoppede på imperialismens opinionsdannende, humanitære argumenter i ex-Jugoslavien og Libyen, og dermed medvirkede til at sanktionere ødelæggelsen af disse lande, er det nu på høje tid, at socialist-partiet benytter sin parlamentariske platform til at sadle om og markere sig fredspolitisk og anti-imperialistisk i Syrien og fremadrettet.